Opret brugerdefinerede felter

Med Rackbeats premium-abonnement kan du oprette dine helt egne informationsfelter til dine varer, kunder, leverandører, fakturaer m.m. De brugerdefinerede felter kan så tilføjes til dine PDF’er, oversigter og din B2B-webshop.

 

Arbejdsgange er ofte meget specifikke, hvorfor to virksomheders fremgangsmåder sjældent ser helt ens ud. Desværre giver de fleste systemer dig ikke altid de store muligheder for at forme dem efter dine unikke behov. Derfor må du tit kæmpe med lappeløsninger eller savne funktionalitet i dit daglige arbejde. I Rackbeat har vi så vidt muligt forsøgt at modvirke dette ved hjælp af vores brugerdefinerede felter.

Opret brugerdefinerede felter

Form din forretning med brugerdefinerede felter

De brugerdefinerede felter kan ses som en slags ekstra informationsfelter, som du kan putte på dine kunder, varer, leverandører, bestillinger, salgsordrer og fakturaer. Felterne kan så blive inkluderet i dine PDF’er, tilføjet til dine oversigter, eksempelvis produkt- og salgsordreoversigten, eller du kan bruge dem til at filtrere dine varer, hvis du har en B2B-webshop i Rackbeat.

 

Der findes flere forskellige typer felter: Små eller store tekstfelter, afkrydsningsfelter og valgmuligheder.

 

Et eksempel på, hvordan mange benytter de brugerdefinerede felter, er ved at lave et tekstfelt med kundekategorier. Det kunne være, at du har forskellige typer kunder – alt efter, hvor ofte eller hvor meget de køber hos dig: Dvs. du kunne differentiere mellem basis-, sølv- eller guldkunder. Når feltet så er oprettet, kan du knytte det til din salgsordreoversigt og smide den på kundens faktura, der kan sendes som en PDF eller mail. Du kan som sagt også oprette brugerdefinerede felter til din B2B-webshop. Her kan du vælge typen “valgmuligheder,” så dine kunder f.eks. kan vælge imellem forskellige farver, mærker eller størrelser.

 

Du kan gå mere i dybden med de brugerdefinerede felter her. Hvis du vil have mulighed for at oprette brugerdefinerede felter, skal du tegne et premium-abonnement.

 

Tilbage til funktioner