Systemopdateringer

Her på siden kan du løbende følge med i, hvilke nye opdateringer og funktioner, som bliver tilgængelige for dig i Rackbeat. Nyhederne vil blive udgivet på månedlig basis.

PDF’er i pop-up

Denne nye funktion gør det muligt for dig at få forhåndsvist dine pdf-filer i en browser pop-up. Du kan samtidig downloade filerne til computeren. Dermed bliver det meget nemmere, hurtigere og mere fleksibelt at tilgå samt håndtere dine vigtigste dokumenter, såsom fakturaer, i Rackbeat.

Ny transaktionsrapport - hold snor i lagerbevægelserne og lagerværdien

Under rapporteringsfanen finder du nu “Transaktionsrapport” nede i bunden. Med denne nye funktion kan du masse-filtrere på dine lagerreguleringer og -bevægelser. Det gør dig blandt andet i stand til at se den faktiske bogføringsdato for lagerbevægelserne og spore ændringer i lagerværdien - hvilket er en stor fordel for din forretning.

Se om en salgsordre er blevet konverteret til en indkøbsordre

Du kan nu få vist bestillingsnummeret på dine indkøb, som hører til en bestemt salgsordre inde i din ordreoversigt. Hvis en kunde har lagt en ordre, hvori du først lige skal have bestilt varerne hjem, er det en fordel, at du kan tilgå dit indkøb direkte fra kundens ordre.

Samling på dine mails med ny Mail Log

Du har nu et samlingspunkt for alle dine mails sendt fra Rackbeat. Mail-loggen findes ved at gå til Indstillinger - > System -> Mail Log.

Smid tekstlinjer på tilbud, salgsordrer, fakturaer m.m.

Du kan tilføje tekstlinjer på alle dine tilbud, salgsordrer, salgsfakturaer, indkøbsordrer og leverandørfakturaer.

Put flere salgsordrer på samme faktura

Vi har nu gjort det muligt for dig at kombinere flere ordrer til én og samme faktura og kunde. Oplysningerne omkring ordrerne og datoerne for afsendelserne vil automatisk fremgå på den nye faktura som tekstlinjer.

Alle opdateringer

Er du på udkig efter noget specielt?

Kontakt os i dag, så vi kan tage en snak om dine behov.

Kontakt os