Registrering af varemodtagelser

Du kan nemt og hurtigt registrere dine varer, når de ankommer til dit lager, så de kan blive lagt til din lagerbeholdning. 

 

Når du driver lager, skal du have helt styr på registreringen af dine indkøbte varer. Gør du det manuelt i lagerark, er der dog en stor risiko for, at du vil komme til at glemme det i en travl hverdag. Dette vil have kedelige konsekvenser for din forretning. For hvis du ikke får registreret dine modtagne varer, vil din lagerbeholdning ikke blive opdateret, hvilket gør det vanskeligt for dig at købe korrekt ind næste gang samtidig med, at du vil få en skæv lagerværdi. Rackbeat gør det let for dig at registrere dine varemodtagelser – både ved en delvis og hel levering.

Registrering af varemodtagelser

Sådan registrerer du dine varemodtagelser i Rackbeat

Når pallerne, pakkerne eller kasserne med dine bestilte varer ankommer til dit lager, er det tid til at få registreret modtagelsen og opdateret din lagerbeholdning. Det er egentlig en ret enkel handling i Rackbeat. Du går nemlig ind i indkøbsfanen, hvor du har et overblik over alle dine bestillinger. Her finder du den indkøbsordre, du lige har modtaget, og trykker på “klar til modtagelse.”  Hvis du nu opdager, at nogle af varerne er beskadiget, har du mulighed for at vedhæfte et billede som dokumentation. Er alt ellers som det skal være, er du klar til at klikke “Modtag,” så varerne kan blive lagt til dit lager.

 

Hvis du vil læse nærmere om registreringen af varemodtagelsen, har vi skrevet en mere dybdegående helpdesk-artikel her.

 

Det kan dog også være, at du ikke modtager alle varerne i første omgang. Den klarer vi med en delvis levering.

 

Delvis modtagelse af en bestilling 

 

Det er også ret enkelt at lave en delvis modtagelse i Rackbeat. Når du skal bekræfte din varemodtagelse, justerer du bare mængden af varer, du har modtaget. Herefter vil indkøbsordren have status som “delvist modtaget” i din bestillingsoversigt. Når du så modtager resten af varerne fra bestillingen, går du tilbage til den delvist modtagne ordre. Her vil de resterende varelinjer og de tidligere modtagne varer fremgå. Stemmer det hele, bekræfter du bare modtagelsen for at færdiggøre hele indkøbsordren.

 

Du kan registrere alle de varemodtagelser, dit lager overhovedet kan trække, både med vores basis- og premium-abonnement. Hvis du dertil gerne vil kvalitetssikre dine produkter, skal du have fat i premium-abonnementet. Læs mere om vores kvalitetssikring af dine produkter her.

 

Tilbage til funktioner