Når du vælger gennemsnitlig kostpris i Rackbeat, bliver kostprisen på dine varer beregnet ud fra gennemsnittet af dine indkøb. Det giver en stabil og enkel måde at arbejde med lagerstyring på – især hvis dine indkøbspriser svinger over tid.
Som alternativ kan du vælge FIFO (First In, First Out), hvor kostprisen baseres på de faktiske indkøbspriser, og de ældste varer “forlader” lageret først. Hvilket princip der passer bedst, afhænger af din forretning og dine behov – og derfor anbefaler vi, at du rådfører dig med din bogholder eller revisor, inden valget træffes.
Vigtigt at vide
Valget mellem gennemsnitlig kostpris og FIFO træffes i forbindelse med opsætningen af din Rackbeat-aftale – og kan ikke ændres efterfølgende.
Gns. kostpris giver dig en mere enkel lagerstyring
Når du arbejder med gennemsnitlig kostpris, får du blandt andet:
- Kostpriser beregnet ud fra gennemsnittet af dine vareindkøb
- En mere stabil lagerværdi – også når indkøbspriser varierer
- En enklere arbejdsgang med mindre administrativt arbejde
- Et mere strømlinet lagerflow i hverdagen
- Et solidt grundlag for kalkulation og dækningsbidrag