Lagerstyring app: Et effektivt værktøj til lagerdrevne virksomheder

Lagerstyring app:

En lagerstyring app er en mobilapplikation designet til at hjælpe med håndtering og overvågning af lagerbestande, ordrer og forsendelser direkte fra en smartphone eller tablet. Denne type app gør det muligt for brugere at få adgang til lageroplysninger i realtid, udføre lageropgørelser, opdatere lagerbeholdninger og håndtere ordrer, hvilket forbedrer effektiviteten og nøjagtigheden i lagerstyringsprocesser.

By Rackbeat februar 15, 2024

Lagerstyringsappen til lagerdrevne virksomheder er kommet for at blive

Ligesom forbrugerne, tiltrækkes små og mellemstore virksomheder af værktøjer, der kan  give dem nogle konkurrencefordele samt gøre dagligdagen lidt nemmere, mere effektiv og digital.

Det gælder særligt de lagerdrevne virksomheder.

Meget lagerarbejde består nemlig af tidskrævende aktiviteter, der stadig klares med knofedt og håndkraft. Derfor er lageret et område, hvor du kan spare en masse ressourcer med de rette hjælpemidler. 

Flere og flere arbejdsprocesser forventes at kunne klares på farten, og smartphonen er blevet en fast del af arbejdslivet. Software-udbydere står således i kø med apps, der kan effektivisere dine arbejdsgange.

Her ser vi i stigende grad, at manuelle processer omkring lagerstyringen og ordrestyringen digitaliseres og automatiseres via en lagerstyring app. For du kan vinde rigtig meget tid og spare unødvendige fejl, når du klarer lagerarbejdet med en lagerstyring app.

Men hvad er så de største udfordringer, lagerdrevne virksomheder oplever uden en lagerstyrings app?

 

De to største udfordringerne ved lagerstyring uden lagerstyringsappen

Det tager din tid

Du eller dine medarbejdere bruger unødvendigt meget tid på at registrere de processer, der hører med til lagerarbejdet. Her kunne f.eks. nævnes plukke- og pakkearbejdet, lagerreguleringerne, optællingen af varer og varemodtagelserne. 

Det er ikke særlig effektivt at være nødsaget til at gå frem og tilbage imellem arbejdet ude på lageret og så computerskærmen eller notesblokken, hver gang en optælling eller handling ude på lageret skal nedskrives. 

 

Det bliver hurtigt uoverskueligt

Det kan nemt blive meget uoverskueligt at holde styr på lagerbeholdningen og salgsordrerne, hvis du driver dit lager manuelt, skal registrere arbejdet på bagkant eller konstant bliver afbrudt i dit arbejdsflow. Når ting bliver uoverskuelige, danner det grobund for fejl. Og fejl er dyre. 

For hvis du arbejder med fejlagtige vareoptællinger, er der stor sandsynlighed for, at du køber for få eller for mange varer hjem. Køber du ikke nok varer til dit lager, vil dine kunder løbe ind i forsinkelser på deres leverancer. Køber du derimod for mange varer hjem, står du tilbage med varer, du ikke kan få afsat. 

Begge ting er meget dyre.

Derudover vil den uoverskuelige lagerføring volde endnu større problemer, hvis du en dag skal skalere din forretning. Her vil opbevaringen af endnu flere produkter og en større efterspørgsel kun øge lager-forvirringen.

Du kan dog vinde den tabte tid tilbage, få et meget bedre overblik over dit lager og øge fleksibiliteten med en lagerstyring app.

 

Fordelene ved at bruge en lagerstyrings app

1. Lagerstyringsappen øger effektiviteten og sparer dig tid

En lagerstyring app vil gøre en masse arbejdsprocesser ude på gulvet langt hurtigere, da du med din mobiltelefon kan klare ærterne, imens du er på farten. F.eks. kan du scanne stregkoder med dit mobilkamera, så du kan registrere dine varemodtagelser, når fragtmanden banker på din lagerdør. Du vil også kunne scanne plukkesedlerne til dine salgsordrer, imens der pakkes.

Det kan være, at du bruger en håndscanner til nogle af de her ting. Men den er højst sandsynligt ikke koblet op på din lagerbeholdning, som en lagerstyrings app vil være. 

Dermed skal du ud på computeren og ajourføre varelageret – hvilket giver dobbeltarbejde. Derimod vil lagerstyringsappen straks trække varerne fra din lagerbeholdning, så snart varerne er plukket på din skærm.

Hele ordrehåndteringen vil faktisk også kunne klares med få swipe, da du kan oprette, plukke, pakke og afsende dine ordrer med lagerstyringsappen.

Du sparer altså en masse tid, hvis du inkorporerer en lagerstyrings app i dine arbejdsgange.

 

2. Lagerstyringsappen forbedrer dit lageroverblik

Lagerstyringsappen vil også kunne give dig den fulde oversigt over dine varebeholdninger og salgsordrer i realtid. Det betyder, at lige så snart, at du opretter en salgsordre eller bestiller en given vare hjem til dit lager, vil en lagerstyringsapp holde dig opdateret med de nyeste tal i digitale dashboards.

Dermed kan du altid regne med, at vareantallet stemmer, hvilket nedbringer risikoen for udsolgte varer, fejlleverancer og skuffede kunder.

 

3. Lagerstyringsappen giver dig skalerbarhed og fleksibilitet

Overvejer du at udvide din produktportefølje eller forstørre lagerbeholdningen, fordi det er tid til at skalere forretningen?

Her vil en lagerstyring app ligeledes være et fleksibelt stykke værktøj for din virksomhed. Du skal nemlig ikke ud og købe ekstra software eller betale mere for ekstra dataplads, så appen kan imødekomme vokseværket. 

De fleste lagerstyrings apps kan nemlig håndtere funktionaliteten, der kræves for at følge med flere bestillinger og salgsordrer. Samtidig behøver du ikke ansætte et hold af administrationsmedarbejdere, da lagermedarbejderen ude på gulvet selv kan registrere varebevægelserne med mobilen.

Det betyder altså, at en lagerstyring app giver dig skaleringsmulighederne og fleksibiliteten, du skal bruge til, at du i hvert fald ikke går ned på udstyret, når din forretning er klar til at vokse.

 

Vil du vide mere om Rackbeats lagerstyring app?

Hvis du gerne vil dykke lidt dybere ned i, hvordan og hvorledes en lagerstyrings app kan hjælpe din lagerdrevne virksomhed, kan du med stor fordel læse denne Helpdesk-artikel. Her kan du også se nogle korte videoer, der illustrerer, hvordan layoutet ser ud og funktionerne fungerer.

Du kan også læse mere om Rackbeats mobilbruger, hvis du vil se, hvad lagerstyringsappen konkret indeholder.