Hvad er Supply Chain Management?

By Rackbeat marts 17, 2022

Når det handler om effektiv produktion, ordrestyring, gennemsigtighed og værdiskabelse, er Supply Chain Management (SCM) et af de væsentligste elementer i din virksomheds produktionsproces og ordrehåndtering.

Men hvad betyder “supply chain”, og hvorfor er Supply Chain Management så vigtigt? Læs med her og få svar på dine spørgsmål om SCM.

Hvad er “supply chain”?

“Supply chain” er et engelsk term, der betyder “forsyningskæde”. En supply chain eller forsyningskæde illustrerer, hvordan processen omkring vareproduktion ser ud fra jord til bord – altså fra varen bliver fremstillet, til den når ud til forbrugeren. Kort sagt: Hele ordrens rejse.

Afhængigt af, hvilken type vare, det handler om, findes der mange forskellige måder at illustrere forsyningskæden på. Det første led i forsyningskæden er som regel enten udvinding af råmaterialet eller produktionen af varen. Hvad, der sker herefter, varierer meget alt efter, hvordan varen er blevet produceret, og hvordan den skal distribueres.

En simpel illustration af en supply chain kan f.eks. tage udgangspunkt i en bærbar computer. Her kan forsyningskæden eksempelvis illustreres således:

  1. Fabriksproduktion: Det første led i denne kæde er produktion af varen – i dette tilfælde fremstillingen af den bærbare computer på fabrikken.
  2. Engrosvirksomhed: En engrosvirksomhed køber et stort parti bærbare computere og sælger dem videre til en kundebutik eller forhandler.
  3. Kundebutik: Kundebutikkerne videresælger computerne til slutforbrugeren.
  4. Forbruger: Slutforbrugeren køber en bærbar computer i butikken og er således det sidste led i kæden.

Den ovenstående forsyningskæde er simplificeret, da den moderne supply chain ofte er væsentligt mere kompleks og veludviklet. Der findes nemlig mange former for forsyningskæder, som ikke kan inddeles trinvis på samme måde.

Det kan eksempelvis skyldes, at virksomheden genbruger gamle og brugte produkter. Derfor er de lineære udvindings- og produktionsled i kæden ikke længere dækkende for varens rejse.

Læs også: Hvad er lagerstyring – og hvorfor er det vigtigt?

 

Hvad er Supply Chain Management – og hvorfor er det vigtigt?

Supply Chain Management (forkortet SCM) handler om at forbedre forsyningskæden ved at optimere processerne omkring de forskellige led i kæden samt få kontrol med din ordrestyring.

Det vil sige, at man i Supply Chain Management arbejder for at styre og optimere materiale- og informationsstrømmene, der går fra råvareleverandøren (eller fabriksproducenten) til en ordre ligger hos slutforbrugeren. Formålet med SCM er altså gennem optimering af leddene i forsyningskæden, så ordrestyringen kan køre på skinner – hvilket optimerer vækst og værdi for din virksomhed.

Der er mange væsentlige fordele ved Supply Chain Management. Gennem SCM kan du blandt andet opnå:

  • Bedre forståelse af risici forbundet med leddene i forsyningskæden
  • Større kontrol over og forbedret samarbejde med leverandører
  • Større indflydelse på leverancer
  • Overblik over hele dit ordreflow
  • Øget produktkvalitet
  • Reducerede driftsomkostninger
  • Større troværdighed og forbedret virksomhedsomdømme

Supply Chain Management har også den store fordel, at virksomheden opnår større indsigt i produktionen. Forbrugernes interesse for produktets ophav er nemlig stigende.

I takt med, at bæredygtighed i stigende grad kommer i fokus, lægger den moderne forbruger større og større vægt på produktionsmetoder, emballageforbrug, CO2-belastning – og på virksomhedens etik omkring produktion som helhed. Derfor bliver bliver det løbende mere og mere væsentligt for virksomheden at forstå og kontrollere hvert led i forsyningskæden.

Supply Chain Management giver altså mulighed for at imødekommende forbrugernes interesse og behov for gennemsigtighed i produktionsprocessen – og det skaber stor værdi på regnskabets bundlinje.

 

Få overblik over forsyningskæden og ordrestyringen med Rackbeat

Er du klar til at få styr på forsyningskæden og styrke din virksomheds effektivitet og produktivitet? Rackbeat er et cloud-baseret lagerstyringssystem, som giver dig 360-graders overblik over hele din forsyningskæde – fra indkøbsproces og salg og hele vejen til levering hos kunden.

Læs mere om lagerstyring her og se, hvordan Rackbeat kan hjælpe dig med at få overblik over din virksomheds supply chain.

Hvis du gerne vil mere om supply chain, ordrehåndtering og lagerstyring, kan du med fordel tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev.