Hvad er FMCG?

By Rackbeat februar 7, 2022

FMCG er et stort marked med rig mulighed for profit – men det er også et marked forbundet med visse risici omkring produktion og indkøb af varer.

Men hvad er FMCG nøjagtig, og hvilke elementer af produktions- og indkøbsprocessen skal du være særligt opmærksom på, hvis din virksomhed arbejder med FMCG? Læs med og få svar på dine spørgsmål her.

Hvad betyder FMCG?

FMCG står for “Fast-Moving Consumer Goods” – hurtigt omsættelige forbrugsvarer. FMCG er alle former for kommercielle produkter, der produceres til lav enhedsomkostning, sælges relativt billigt og har tendens til at sælge hurtigt.

En af de definerende egenskaber ved FMCG er, at produktet er ikke-holdbart. En god tommelfingerregel her er, at hvis en vare ikke er beregnet til at holde længere end 3 år, kan den klassificeres som ikke-holdbar – og dermed er varen en form for FMCG.

Det betyder, at mange af varerne i dit lokale supermarked eksempelvis falder under kategorien FMCG. Det gælder blandt andet:

  • Brød og andet bagværk
  • Frugt og grønt
  • Kød og mælkeprodukter
  • Toiletartikler og personlige hygiejneprodukter (f.eks. toiletpapir, sæbe, tandpasta og mundskyl)
  • Batterier
  • Alkohol og tobak
  • Nogle former for farmaceutiske præparater (f.eks. cremer, håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin)

Nogle former for forbrugerelektronik kan også betragtes som FMCG. Det gælder f.eks. produkter som mobiltelefoner, bærbare computere og digitalkameraer. Køber du eksempelvis en mobiltelefon, bruger du den typisk i omkring 2-3 år, før du erstatter den med en nyere model.

 

Udfordringer for FMCG-virksomheder

Som virksomhed kan der være mange penge at tjene på fast-moving consumer goods. Der er dog nogle særlige udfordringer forbundet med at være FMCG-virksomhed.

For det første er der ikke særlig høj profitmargin på FMCG. Samtidig har varerne ofte kort holdbarhed. Det betyder, at en FMCG-virksomheds mål er at sælge så mange produkter, de kan – og så hurtigt som muligt.

Derfor er det vigtigt for FMCG-virksomheder konsekvent at levere produkter af høj kvalitet, som løbende får deres kunder til at vende tilbage og købe deres varer igen og igen. Det betyder også, at faktorer som innovation og produktudvikling er afgørende for en FMCG-virksomheds succes. Helt lavpraktisk betyder det også, at FMCG-virksomheder har 100% styr på hvilke varer de har på lager, inklusiv alle varernes udløbsdatoer osv. 

Arbejder din virksomhed med fast-moving consumer goods, øger udfordringerne omkring produkternes forgængelighed altså vigtigheden af, at jeres produktion forløber gnidningsfrit hver dag. Det er der flere årsager til – herunder:

  • Dit varelager skal være optimeret til håndtering og organisering af mange typer produkter med forskellige behov.
  • Fordi FMCG er ikke-holdbare, er det væsentligt altid at have styr på, hvor stort et antal af hvert produkt virksomheden producerer. Her er det særligt vigtigt, at I hverken producerer eller køber mere, end I kan sælge, inden produkternes holdbarhed overskrides.
  • Når du arbejder med udløbsdatoer, er det også vigtigt at kunne bevare overblikket over dine forsendelser og modtagelser. Uden overblik over leverancer kan der let opstå fejl, som forsinker eller forhindrer, at varerne når ud til kunderne i tide, og det vil resultere i produktspild.

På grund af disse faktorer er det som FMCG-virksomhed særligt vigtigt altid at have fuldt overblik over varelageret – og det kan smart lagerstyring hjælpe jer med at automatisere.

 

Få overblik over FMCG-produktion med Rackbeat

Rackbeats lagerstyringssystem gør det muligt for virksomheder, der arbejder med fast-moving consumer goods, at samle hele produktionsflowet i ét system. På den måde kan du optimere gennemløbstiden og bevare overblikket over produktionen.

Du kan hurtigere identificere forsinkelser, afvigelser og andre udfordringer, du undgår at producere mere, end der er behov for, og du kan løbende være på forkant med planlægningen af produktionen.

Læs mere om lagerstyring til produktion her og se, hvordan Rackbeat kan hjælpe dig med at skabe overblik over FMCG-produktionen i din virksomhed.

Se, hvad vores kunder siger om os.