Nye funktioner

På siden her vil du kunne følge med i alle de nye funktioner/forbedringer, der løbende
bliver tilføjet i Rackbeat.
Ønsker du at få uddybet en eller flere af de nye funktioner, er du mere end velkommen
til enten at ringe ind på 71 92 75 00, eller skrive på support@rackbeat.com

Tilføjelse af stregkoder til pluklister samt følgesedler

3. juni 2020
Det er nu muligt at få autogeneret en stregkode (visuel) på henholdsvis pluklister og følgesedler.
 Det kræver kun, at det bliver tilføjet på layoutet, og at der er en valid stregkode angivet på produktet.

Mulighed for at filtrere efter ’brugerdefinerede felter’ i produktoversigten

11. Maj 2020
Der er nu muligt at filtrere efter ’brugerdefinerede felter’ i produktoversigten.
Et eksempel kunne være, at man solgte vine, og derfor havde oprettet et
brugerdefineret felt’ der hedder ’årgang’.
Herefter vil det være muligt, i produktoversigten, at sortere efter alle vine inde for en specifik årgang. Det er muligt at oprette flere brugerdefinerede felter pr. vare.

Hurtig op- og nedjustering af produktantal

28. APRIL 2020
Via produktoversigten er det nu muligt at lave en hurtigt op- eller nedjustering af lagerantallet på en specifik vare. Du er derfor ikke nødsaget til, at lave regulering via reguleringfanen, men kan blot lave den via produktoversigten.

Modtage/afsende varer på fakturadato

21. APRIL 2020
Ønsker du, at dine varer skal modtages/afsendes på samme dato, som du vælger på fakturaen, er det nu muligt.

Genbestillingsoversigt på dashboard

15. APRIL 2020
På Rackbeats Dashboard er det nu muligt at se hvilke varer der er kommet under minimumslagergrænsen. Du kan derfor hurtigt både danne dig et overblik over hvad der skal genbestilles, og ligeledes oprette en bestilling til dine leverandører med få klik

Mulighed for at vælge salgbare produkter

24. MARTS 2020
Med denne funktion, er det muligt at vælge hvilke varer det skal være muligt at sælge. Har man f.eks. råmaterialer der bruges til at lave et slutprodukt, kan man nu vælge, at disse ikke skal være mulige at sælge.

Intrastat-modul

17. JANUAR 2020
Rackbeats Intrastat-modul giver mulighed for at eksportere en excel-fil som efterfølgende er klar til at blive uploadet direkte i Intrastat. Relevante informationer vil blive eksporteret fra Rackbeat.

Mulighed for at ændre fontstørrelse på layouts

29. Maj 2020
Det er nu muligt at ændre fontstørrelsen på samtlige layouts. Der kan vælges mellem ’lille’, ’mellem’, ’stor’.
Ændres for hvert layout under virksomhedsindstillinger.

Vedhæftelse af PDF til tilbud, ordrer og kunde- samt indkøbsfakturaer

1. Maj 2020
Har du brug for at tilføje ekstra information til dine ordre/fakturaer, er det nu muligt at tilføje en PDF-fil til disse – denne PDF-fil vil efterfølgende komme i forlængelse af din ordre/faktura PDF, som du sender til din kunde/leverandør

Tilføj leverandørens varenummer ved oprettelse af produkt

27. APRIL 2020
Har din primære leverandør et andet varenummer end dit, er det nu muligt at tilføje når du opretter et produkt.

Stregkodegenerering for ordrer

21. APRIL 2020
Rackbeat kan nu autogenere en stregkode for hver ordre. Herefter kan man, via vores lagerbruger, scanne stregkoden, og hurtigt finde ordren frem, så den er klar til pluk.

Layout-tilpasninger

9. APRIL 20
Vi har nu givet flere muligheder for tilpasning af ens layouts. Dette betyder, at du nu selv kan vælge hvilke overskrifter de forskellige varelinjer på dine ordre, bestilling etc. skal have. Samtidig kan du også tilføje din egen tekst i bunden af layoutet.

B2B-modul

6. APRIL 2020
Med det nye B2B-modul har dine kunder/resellers nu mulighed for at lægge ordrer direkte i Rackbeat. Dette vil spare dig for tid, da du hermed ikke er nødsaget til, at oprette ordrerne selv.
De har blandt andet adgang til at se hvilke produkter der er til rådighed på lageret, salgspris m.m. Det er også muligt, at lave differentierede priser for hver enkelt kunder/reseller.

Dropshipping

12. MARTS 2020
Det er nu muligt at afsende ordrer via dropshipping i Rackbeat. Hvis en ordre skal dropshippes, konverteres denne blot til en bestilling og sendes til din leverandør. Slutkundens informationer bliver automatisk overført til bestillingen, når dropshipping vælges.
%d bloggers like this: