Med vores certificeringsprogram bliver du en officiel Rackbeat-partner og får de færdigheder, der skal til for at hjælpe lagerførende virksomheder med at digitalisere deres processer. Uanset om du søger dybdegående viden eller praktisk erfaring, tilpasser vi forløbet, så det matcher dine behov.
Vores certificeringsprogram tilbyder to spor:
1. Få større viden om systemet: For dig, der ønsker et øget kendskab til Rackbeat for bedre at kunne vejlede dine kunder.
2. Få kompetencer til at sætte kunder i gang med Rackbeat: For dig, der ønsker at træne kunder i systemet og hjælpe dem godt i gang.
Ligegyldigt hvilket spor du vælger, bliver du en officiel partner med adgang til vores ressourcer og support.
Med Rackbeats certificeringsprogram får du ikke kun løftet dine kompetencer inden for lagerstyring og digitalisering – du opnår også en række værdifulde fordele:
Øget synlighed: Bliv en del af vores officielle partnerliste og få eksponering over for nye potentielle kunder.
Større tiltrækningskraft: Vis dine dokumenterede kompetencer i Rackbeat og tiltræk både eksisterende og nye kunder med din ekspertise.
Udvidet forretningsmodel: Udvid din forretning ved at påtage dig implementeringsopgaver og hjælpe dine kunder med at onboarde til Rackbeat – og skab dermed nye indtægtsstrømme.
Du starter med at udfylde kontaktformularen. Hvis du vælger formål 1, vil du herefter modtage et link til undervisningsmaterialet, der består af videoer af i alt 5 timers varighed. Videoerne er on-demand.
For en succesfuld gennemførelse af certificeringen skal du løse 3 opgaver med 10-15 spørgsmål i hver opgave.
Du behøver ikke at se undervisningsmaterialet og løse opgaverne med det samme, da du får 7 dage til at gennemføre certificeringen.
Vælger du formål 2, vil du blive kontaktet af os, så vi kan tage en snak om, hvordan du foretrækker at modtage din oplæring.