Webhooks

Når dine systemer skal spille sammen, handler det ikke kun om data, men om timing. Hvis opdateringer først bliver sendt senere, eller hvis noget fejler uden du opdager det, kan det skabe fejl, forsinkelser og unødvendigt manuelt arbejde.

 

Med Webhooks i Rackbeat får du et klart overblik over de events, der bliver sendt til dine aktive integrationer, så du kan følge med i hvad der bliver overført, og hurtigt spotte fejl i synkroniseringen.

Webhooks

Integrationer i realtid

Webhooks gør det muligt at sende information automatisk, så snart der sker en ændring i Rackbeat. Det betyder, at dine integrationer kan reagere med det samme, for eksempel når et produkt bliver oprettet eller opdateret, eller når data ændrer sig på en kunde eller leverandør.

Overblik over hvad der sendes

I Rackbeat kan du se dine webhooks samlet ét sted, med information om hvilken integration der er tilknyttet, hvilken begivenhed webhooken reagerer på, og om den er aktiv. Det giver dig et bedre indblik i, hvordan dine integrationer arbejder i praksis.

Hurtigere fejlsøgning og færre stop i flowet

Hvis noget ikke bliver opdateret som forventet, kan webhook-oversigten hjælpe dig med at finde årsagen. Du kan se om data er sendt korrekt, og om der opstår fejl, så du kan handle hurtigt og undgå at små problemer vokser sig store.

Opsætning via integration og API

Webhooks bliver automatisk oprettet, når Rackbeats integrationer er aktive. Ønsker du webhooks til eksterne integrationer, skal de opsættes via API, så de kan synkroniseres med dit setup. På den måde får du fleksibilitet til at tilpasse integrationerne til din forretning.