En modtagelse er den handling, hvor du bekræfter, at dine varer er ankommet – og samtidig sikrer, at de bliver tilføjet til lageret i Rackbeat.
Det gør modtagelser til en vigtig del af dit indkøbsflow, fordi du får:
• Opdateret lagerbeholdning med det samme
• Dokumentation knyttet til indkøbet
• Bedre kontrol over mængder, lokation og varedata
Modtag varer direkte fra dine bestillinger
Når du har oprettet en bestilling, skal modtagelsen være lige så enkel at gennemføre.
I Rackbeat kan du registrere modtagelse direkte fra bestillingsoversigten, så du hurtigt kan:
• Markere en bestilling som klar til modtagelse
• Tjekke indhold og mængder
• Gennemføre modtagelsen med få klik
Det er især smart, når du har travlt på lageret – eller modtager varer løbende gennem ugen.
Tilpas modtagelsen til virkeligheden (ikke omvendt)
Leverancer kommer ikke altid “perfekt” som planlagt. Nogle varer kommer i flere omgange – og andre gange kommer der færre, flere eller noget helt andet end forventet.
Derfor kan du i Rackbeat nemt justere modtagelsen, hvis du fx:
• Ikke har modtaget alle varer endnu
• Skal rette antal
• Skal ændre lokation for varemodtagelsen
• Har behov for at fjerne en varelinje
På den måde afspejler lageret det, der faktisk er modtaget – ikke kun det, der blev bestilt.