Mængderabatter er perfekte, når du vil belønne større køb og samtidig bevare kontrollen over din avance. I Rackbeat kan du oprette rabattrin, så prisen eller rabatten automatisk ændrer sig, når kunden rammer en bestemt mængde.
Det betyder, at du kan arbejde med f.eks. “køb 10 stk. og få 5%” eller “køb 50 stk. og få en fast lavere pris” – helt uden manuelle justeringer.
Kundespecifikke aftaler – direkte i dit salgsflow
Mængderabatter i Rackbeat bliver sat op på kundeniveau, så du kan tilpasse priser og rabatter til netop de kunder, du har særlige aftaler med.
Det giver dig fleksibilitet til at arbejde med forskellige rabatstrukturer på tværs af din kundebase – uden at det påvirker dine standardpriser eller skaber forvirring internt.
Mindre fejl mere ensartede tilbud og ordrer
Når rabatter bliver håndteret automatisk, reducerer du risikoen for fejl i tilbud og salgsordrer. Du slipper for at skulle huske, hvem der skal have hvilken rabat, og hvornår den gælder.
Resultatet er et mere stabilt salgsflow, hvor dine priser bliver ensartede – og hvor du nemmere kan skalere salget uden at skulle ansætte flere til at holde styr på rabatter.
Opsæt manuelt, eller importér hurtigt via CSV
Uanset om du kun har få kunder med mængderabatter, eller du arbejder med mange prisniveauer, kan du sætte det op på den måde, der passer dig bedst.
Du kan enten oprette rabattrin manuelt direkte på kunden – eller importere rabatniveauer via CSV, hvis du vil i gang hurtigt eller har mange aftaler, der skal oprettes på én gang.