Nye features og funktioner i Rackbeat, Q4 2022
By Rackbeat december 1, 2022

Så er der friske features og funktioner fra Rackbeat 🗞️
Nu er det endelig blevet tid til en ny omgang flaskepost direkte fra Rackbeats udviklingsfront. Vi har glædet os til at præsentere dig for nogle ret iøjnefaldende nye funktioner samt nogle af mindre opsigtsvækkende, men ikke mindre spændende, karakter. Der er en del på programmet, da der er gået en rum tid siden du sidst fik serveret en frisk opdatering på vores funktioner.
Derfor skal du ikke fastholdes i en tilstand af overdreven spænding for længe, så her får du alle vores nye tiltag i Rackbeat samlet i én farverig buket. Værsgo’ 🎬
Eksporter dine batch-rapporter 📑
Selvom det på overfladen måske synes at være en mindre omvæltning, så kan det alligevel gøre en stor forskel i din hverdag. Det vil det I hvert fald for nogen. For efter at have modtaget mange kundeforespørgsler, er det nu muligt at eksportere batch-rapporter til excel eller andre lignende programmer. 🥳
Du eksporterer dine batch-rapporter ved at klikke på “Søg” i højre side inde i din batch-rapportering, hvorefter du får mulighed for at trykke “download ark:”
Ligesom med andre eksporterede rapporter, så vil excel-filen kun inkludere det filtrerede søgeresultat. Det betyder, at du kan eksportere rapporter for specifikke produkter samt alle indgående og udgående batch-numre.
Du har nu muligheden for at se “Deres reference” i ordreoversigten 👨🏼🦰
Kort, smukt og godt: inde i ordreoversigten trykker du på tandhjulet i højre side, hvor du så scroller ned og klikker på “Deres reference.” Her kan du indikere navnet på medarbejderen, der har med en specifik ordre at gøre.
Du kan sælge dine samlinger i B2B-shoppen 💰
Hvis du ligger inde med en B2B-shop, vil du nu have endnu nemmere ved at sælge dine samlinger, da de har fået deres egen fane oppe i højre hjørne på siden. For at du kan sælge samlinger i din B2B-shop, skal du lige aktivere funktionen i din B2B-fane inde i Rackbeat ved at trykke på “aktiver samlinger.” Så saml, sælg og skyd alle dine samlinger afsted med det samme! ☄️
For at undgå forvirring og fejl: nu er “standardvaluta” blevet tilføjet til salgpris og foreslået indkøbspris på produkt-kortet 💰
Vi vil ikke have du går galt i byen, så derfor skilter vi nu tydeligere med valutakurserne på dine produkter. Alle salgs- og indkøbspriser, der afviger fra standardvalutaen skal altid tilføjes inde i “Priser” på produktkortet. Sådan ser det ud inde i “Priser”:
Endnu mindre valuta-forvirring: Der indføres også en ny fremgangsmåde ift. hvordan valutakurser fastsættes i Rackbeat 💱
Valutakurser skifter hurtigere end politikere ændrer holdning i disse tider 🌊. Det betyder, at prisforskellen ofte ændrer sig afhængig af datoen på indkøbet, salget og faktureringen. Og det skaber altså et rent regnskabsanarki. Så fra nu af benyttes valutakursen fra den dato, at fakturaen er udskrevet (førhen var det ved ordre-bekræftelsen).
Skift lynhurtigt linje med enter↪️
Det vi kalder “stort tekstfelt” kan nu gøres til flere tekstfelter-linjer, så du ikke skal begrænses i din tekstfelt-iver. Det er også meget nemmere at skifte tekstfelt med enter-knappen. Så slå dig endelig løs!
Vi bliver lige inden for linjerne: Du kan nu rykke rundt på linjerne i alle moduler! 💣
Nu får du lov til selv at vælge rækkefølgen på alle dine linjer med drag-and-drop 🥳 Vi vil nemlig ikke finde os i, at du bliver indskrænket, når det kommer til dine arbejdsprocesser og arbejdslogik.
Indsæt forskellige leveringsdatoer ved hver produktlinje 📅
Nu er det muligt for dig at tilføje leveringsdatoer, i flertal, ved både indkøb og salg. Ordrens leveringsdato vil fremgå i produktoversigten.
Meget mere data på dine styklister 🖨️
Når du skal eksportere dine styklister, har du nu mulighed for at få mere data med på rejsen. Det drejer sig specifikt om:
- Indkøbspris pr. linje
- Foreslået indkøbspris pr. linje
- Salgspris pr. linje.
Skab scanbare stregkoder 💥
Vi er glade for, at vi nu kan gøre din hverdag meget mere digital med vores scanbare stregkoder, som du kan smide på dine salgsordrer og dine plukkelister. Du genererer simpelthen scanbare stregkode-billeder, hvilke du kan tilføje til PDF’erne på dine salgsordrer og plukkelister. Du kan dermed spare en hel masse tid. ⏳
OBS ⚠️ Stregkoden skal tilføjes direkte på produktkortet, og den skal have et gyldigt EAN13-nummer, hvis systemet skal kunne generere et billede af stregkoden.
Du får lige et eksempel på, hvordan det skal se ud på en plukkeliste:
Sæt kulør på dine samlinger med flotte billeder 📸
Du skal ikke snydes for at kunne sætte lidt farve på dine arbejdsgange i Rackbeat. Derfor har du nu mulighed for at smide et billede ind på dine samlinger for at spice det hele lidt op – ligesom du kan med dine produkter og styklister.
Sidst, men ikke mindst: her er et ekstranummer at gå hjem på 🎙️🎶
Skønt vi allerede har introduceret vores Unit Converter tilbage i september, så får du lige en genudsendelsen, da nyheden er ret væsentlig. Unit converteren er tilgængelig for alle brugere med et premium-abonnement, og den giver dig mulighed for at differentiere dine indkøb, opbevarede varer og salg i forskellige enheder. ⚖️
Du får lige et visuelt eksempel herunder. På billedet ses en flaske vin, som er købt og solgt i forskellige enheder. Standard enheden for vinen er én flaske, men du kan inddele den i paller, kasser eller gaveæsker i købs- og salgsordre. Her ser du et eksempel med et rødvinsprodukt:
Således kom du hele vejen igennem perlerækken af de nyeste nyheder fra Rackbeat. Vi bestræber os på at lave så mange ændringer, der giver mening, som muligt. Vi håber derfor, at dine bønner er blevet hørt, ellers kan du altid skrive til os med nye udviklingsforslag – så kigger vi på det. Hvis du vil vide mere om Rackbeat-funktioner eller terminologi, så kan du altid hoppe over i vores Helpdesk, der har svar på det meste.