Hvorfor skal du vælge et lagerstyringssystem til din webshop?

By Rackbeat august 25, 2022


Står du som ejer af en webshop, kan du måske nikke genkendende til, at vejen til succes er brolagt med udfordringer. Det er sværere end nogensinde at skille sig ud fra mængden, og det tager tid at opbygge en online tilstedeværelse. Aldrig før har forbrugerne haft så mange tilbud og udbydere at vælge imellem. Derfor er markedsføring, produktudvikling og branding – med rette – det vigtigste fokus for de fleste virksomheder. Behovet for varestyring bliver ofte tilsidesat, og der er ikke tid at sætte sig ind i, hvordan digitale værktøjer kan spare tid og ressourcer, når hverdagen i forvejen er travl.

Derfor vil vi, i det følgende afsnit forklare, hvorfor et lagerstyringssystem er attraktivt, hvis du vil have mere tid til at fokusere på din forretnings kerneydelse. Ideelt set skal du vågne op om morgenen og tænke over, hvordan du tiltrækker nye kunder – ikke om der er styr på varelageret.


Udnyt lagerstyring til differentiering

Du har gjort dig alle anstrengelser for at få kunderne ind på din webshop. Det er ærgerligt, hvis det kikser, fordi der ikke er styr på varelageret. En velfungerende løsning til lagerstyring kan være forskellen på en god og dårlig kundeoplevelse og den direkte årsag til, at din virksomhed bliver anbefalet til andre – både verbalt og på sociale medier.

E-handelskunder er forvænte. Der er stor forskel på et ”ikke på lager” før køb og et ”ikke på lager” efter køb. Når transaktionen er færdig har kunden kun én forventning: at modtage varen hurtigst muligt.

Med et digitalt lagersystem (WMS – Warehouse Management System) er du sikker på, at din webshop stemmer overens med lageret, hvilket er en forudsætning for at kunne tilbyde en problemfri købsoplevelse. Du undgår at miste kunder til konkurrenter og forøger chancer for genkøb og anbefalinger.

Du får også øjeblikkelige svar på, hvilke varer der sælger godt og hvilke der ikke gør. Om salget svarer til forventningerne. Om der skal tænkes i nye produkter eller bestilles flere af samme slags og hvilke varegrupper der topper hvornår. At kunne levere den rigtige vare på det rigtige tidspunkt er en vigtig brik i et samlet marketingmix.


Fordelene ved et lagerstyringssystem

Der er også store interne fordele ved velfungerende lagerstyring. Udover at du slipper for at bestille varer baseret på mavefornemmelser, er de vigtigste fordele:

  • Færre menneskelige fejl (taste- og regnefejl)
  • Bedre leverandørrelationer
  • Større medarbejdertrivsel
  • Mindre lagerbinding
  • Ingen ubehagelige overraskelser ved slutningen af regnskabsåret
  • Undgå at betale for varer, du aldrig har modtaget
  • Øjeblikkeligt overblik over lagerets samlede værdi


Det skal du overveje, før du vælger lagerstyringssystem 

Det er ikke ualmindeligt, at det tager 15 uger blot at tage beslutningen om at skifte til et nyt Warehouse Management System. Hvilket er forståeligt: Det kan virke uoverskueligt at skifte og sætte sig ind i et helt nyt system. Når du vælger en løsning, skal du være opmærksom på følgende: 

  • Er det fleksibelt, så du let kan op- og nedjustere ift. dit behov?
  • Integreres det nemt med dine eksisterende systemer, fx webshop-platform, økonomisystem osv.? 
  • Er det intuitivt og enkelt at lære at bruge for alle personer i din virksomhed, der skal arbejde med det?
  • Passer investeringen i systemet til din virksomheds modenhed?  

Kom i gang med enkel lagerstyring – tilmeld dig ét af vores kommende webinarer.