Hvad er forskellen på et økonomisystem, WMS og ERP-system?

Hvad er forskellen på et økonomisystem, WMS og ERP-system?

Økonomisystem: Fokuserer primært på virksomhedens finansielle transaktioner og regnskabsmæssige funktioner. Det håndterer bogføring, fakturering, og finansiel rapportering.

Warehouse Management System (WMS): Specialiserer sig i at styre lageroperationer såsom varelager, plukning, pakning og forsendelse. Det er centreret omkring effektivisering af lagerets daglige aktiviteter.

Enterprise Resource Planning (ERP)-system: Integrerer flere forretningsprocesser og data i ét enkelt system. Det omfatter finans, lagerstyring, HR, salg og mere, og sigter mod at forbedre effektiviteten og informationsflyden på tværs af hele organisationen.

By Rackbeat oktober 10, 2022

 

Mange virksomheder benytter et økonomisystem eller regnskabssystem såsom e-conomic eller Dinero til at håndtere økonomistyringen. Andre bruger et ERP-system. Men hvad er forskellen, og for hvilke virksomheder vil et lagerstyringssystem give værdi?

For at blive klogere på forskellene ,så lad os starte med at forklare de overordnede begreber.

Økonomisystemer/regnskabssystemer bruges til styring og håndtering af cash flow, herunder indberetning af moms og skat samt til at lette revisionen. Denne del kan også være inkluderet i et ERP.

Læs også mere om Rackbeats integration til e-conomic her.

ERP (Enterprise Resource Planning) er en betegnelse for et samlet system, eller en samlet infrastruktur, der gør det muligt at styre produktion, lager, indkøb, CRM og salg samt økonomi. Med andre ord er det en central hub for virksomhedsdrift.

ERP omtales også af flere som et økonomisystem eller regnskabssystem, men dette er kun én del af, hvad et ERP-system kan indeholde. Som navnet Enterprise Resource Planning indikerer, så omfatter et ERP system alle virksomhedens ressourcer.

WMS (Warehouse Management System), eller et lagerstyringssystem på dansk, er specialiseret i selve lagerstyringen og varens vej gennem forsyningskæden. Det giver blandt andet overblik over lagerbeholdning og alle processer, der vedrører produkthåndtering. Et WMS kan fungere selvstændigt, indgå i virksomhedens samlede ERP-system eller køre sideløbende med et økonomisystem.

Læs mere om WMS i vores artikel Hvad er lagerstyring – og hvorfor er det vigtigt?

 

ERP og WMS kan det samme… eller kan de?

Der er mange ligheder mellem de to systemer, og et stykke hen ad vejen kan de også opfylde samme behov. Så hvorfor ikke bare håndtere vareflow i ERP-systemet?

Det kan virke intuitivt og mere økonomisk rentabelt at håndtere vareflowet sammen med de øvrige funktioner i et ERP-system – især, hvis du allerede har investeret i et – men overvej, om det er den bedste løsning for din virksomhed.

“Det første spørgsmål vi plejer at stille er, hvor kritisk er lagerstyring for din virksomheds værdikæde? Det er varerne, du tjener penge på, og din lagerstyring kan være udslagsgivende for forretningens omsætning.”
– Morten Bæhrenz, CEO & Co-founder af Rackbeat

Et ERP-system er – som udgangspunkt – skabt til at understøtte økonomiafdelingen og ikke forberedt til de mere komplekse og dynamiske processer, der foregår på – og omkring – lageret.

Sagt med andre ord, hvis de to systemer var medarbejdere, ville de have forskellige profiler:

  • ERP-typen er en multitasker med økonomisk baggrund – og har derfor fokus på finansstyring og et godt overblik over virksomhedens samlede ressourcer.
  • WMS-typen er som udgangspunkt en specialist med svar på alt relateret til lager og forsyningskæde. Kommunikationen med alle afdelinger er ubesværet, og WMS-typen har svar på, hvad der sker i realtid og forudser fremtidige behov. WMS-typen er både reaktiv og proaktiv. En taktiker og strateg i én og samme person.

 

Kan jeg udvide mit ERP-system til at inkludere et WMS?

Ja, for et ERP-system kan i vid udstrækning skræddersyes, så det passer til dine behov. Nogle virksomheder vil dog være udmærket tjent med de lagerspecifikke standardfunktioner i et ERP-system. Så før du begynder at udvide og tilkøbe lagerspecifikke moduler fra din ERP-leverandør, bør du undersøge følgende:

  • Hvor kritisk er lagerstyring i forhold til din virksomheds værdikæde?
  • Hvad koster det at tilkøbe licenser?
  • Hvordan vil du håndtere opdateringer og vedligeholdelse?
  • (Hvordan) kan din ERP-leverandør imødekomme fremtidige komplekse lagerspecifikke funktioner?
  • Risikerer du at investere i en funktion, der hindrer fleksibel op- og nedskalering?
  • Hvad er mulighederne for integrationer og automatisering af processer?

Det er svært at stille eviggyldige regler op for, hvornår et ERP-system ikke længere kan opfylde dine behov for lagerstyring, men som hovedregel vil virksomheder, der på den ene eller anden måde handler med varer kunne drage mange fordele af et WMS.

Forestil dig, at du har en almindelig personbil og får et tilbagevendende behov for også at køre terrænkørsel. Ville du så overveje at tilkøbe firehjulstræk, ombygge gearkasse og forlænge affjedringen? Det er muligt at gøre det, men det er ikke best practice, og resultatet bliver aldrig optimalt. På samme måde kan du sagtens “køre en lang tur” med et ERP-system, men hvis du har mange lagerspecifikke behov, får du altså en mere behagelig tur i slæden, når du får et WMS med i passagersædet.

Flere og flere virksomheder foretrækker derfor at supplere det eksisterende ERP-system med et dedikeret, cloud-baseret WMS, der kræver minimale investeringer og som nemt kan op- og nedskaleres alt efter fremtidige behov. Det er en mere brugervenlig, effektiv og moderne måde at få et mere præcist overblik over lagerstyringen – og det kan tilpasses til de reelle forhold på markedet.

 

Oversigt: ERP vs WMS

Lagerstyringsmoduler i ERP WMS

Lagerbeholdning

Lille

Stor

Forretningsfokus

Holistisk

Skræddersyet

Tilpasningsmuligheder

Generiske løsninger

Brugerdefinerede løsninger

Kompleksitet af produktbeholdning

Ensartet og lineær

Uensartede varianter

Fysisk lagertype (kraner, miniload-anlæg, automatik) Ja

Ja

Er din virksomheds indtjening afhængig af præcis og kompleks håndtering af lager med mange produktvarianter, vil et WMS system være et godt våben på et konkurrencepræget marked med små marginaler.

 

Er det besværligt at integrere et eksisterende ERP-system med et nyt WMS?

Det korte svar er nej. Det behøver ikke være besværligt. Vær dog opmærksom på, at ikke alle Warehouse Management systemer er ens. Et moderne, cloud-baseret WMS understøtter et Open API, der sørger for kompatibiliteten med langt de fleste ERP-systemer. En rutineret udbyder vil altid kunne løse de udfordringer, der måtte være med netop din virksomhed. Derfor vil de ressourcer du ofrer i implementeringsfasen meget hurtigt blive opvejet af de unikke fordele du får.

Udover den rent tekniske implementering, vil der også være en menneskelig tilpasning. For de fordele et lagerstyringssystem giver afhænger selvfølgelig af, om medarbejderne bruger systemet optimalt. Her bør du forvente, at udbyder har et passende undervisningsforløb både før, under og efter implementering, samt at det kan tilpasses medarbejdernes niveau. Det er særligt vigtigt, hvis de ikke har erfaring med et lignende system.

Det kan virke uoverskueligt at skifte WMS, og at skulle sætte sig ind i et helt nyt system. Faktisk tager det ifølge nye studier gennemsnitligt 15 uger blot at tage beslutningen om at skifte WMS. Derfor tilbyder vi en gratis prøveperiode på vores produkt, så du kan få en føling med Rackbeat, inden du vælger at tegne et abonnement. Faktisk tror vi så meget på vores løsning, at vi ikke beder dig om at binde dig til noget, før løsningen har overbevist dig.

New call-to-action

Bliv klar til at vælge det rigtige WMS-system – download guide

Det er vigtigt, at du vælger det rigtige WMS, eller lagerstyringssystem, som passer til lige præcis din virksomhed. For, hvis du investerer i et system, som ikke rigtigt passer ind i dine behov, står du enten med et mangelfuldt værktøj eller også, i værste tilfælde, betaler du får et system, som du ikke rigtig bruger.

Det giver alligevel en del tabte penge og spildt tid.

Derfor har vi lavet denne gratis guide til dit valg af lagerstyringssystem, så du kan blive helt klar over, hvilke spørgsmål, du skal stille udbyderne, og du dermed vælger det rigtige WMS-system i første hug.

Download guide til at vælge det rigtige lagerstyringssystem