Cycle Time i lagerpluk

Cycle Time i lagerpluk refererer til den tid, det tager fra en plukkeordre oprettes, til varen er fundet, plukket og klar til næste skridt i processen, typisk pakning eller forsendelse. Det er med andre ord et nøglemål for effektiviteten i din lagerdrift og spiller en central rolle i at optimere både leveringstider og arbejdsgange.

Rackbeat oktober 31, 2025

Hvorfor er Cycle Time vigtig?

En kort cycle time er et stærkt tegn på, at din lagerstyring kører effektivt og uden unødvendige forstyrrelser. Når varerne hurtigt kommer fra hylde til pakning, kan du levere hurtigere til dine kunder, og det øger både kundetilfredsheden og konkurrenceevnen. 

Omvendt kan en lang cycle time pege på flaskehalse i arbejdsgangen, forvirrende lagerlayout eller manglende synlighed i beholdningen. Det koster både tid og penge. Cycle time handler altså ikke kun om fart, men også om kvalitet og stabilitet i processerne. Når du holder øje med dette nøgletal og arbejder på at forbedre det, er du allerede godt på vej mod en mere skalerbar og professionel lagerdrift.

 

Hvordan beregner man Cycle Time?

Cycle time beregnes relativt simpelt, og netop derfor er det et populært målepunkt. Du skal blot tage den samlede tid, der bruges på at plukke et sæt ordrer, og dividere med antallet af disse ordrer. Formlen ser sådan ud:

Cycle Time = (Samlet tid brugt på pluk) ÷ (Antal plukkeordrer)

Eksempel: Hvis dine lagermedarbejdere samlet bruger 400 minutter på at plukke 100 ordrer, har du en cycle time på 4 minutter pr. ordre. Det giver dig et konkret tal, du kan bruge til at vurdere, om dine forbedringstiltag, f.eks. bedre ruteplanlægning eller opdeling af plukkezoner, har en reel effekt. 

Det er desuden en KPI, du med fordel kan overvåge løbende for at spotte udsving og tendenser over tid.

 

Sådan optimerer du din Cycle Time

Hvis du vil gøre cycle time til en konkurrencefordel, handler det om at optimere både processer, teknologi og fysiske rammer. Først og fremmest bør dit lagerlayout være gennemtænkt, varer med høj omsætningshastighed bør ligge tæt på plukke- og pakkeområder. Dernæst kommer valget af plukkemetode: Skal du bruge enkeltordrepluk, batchpluk eller zonepluk? Det afhænger af din forretningstype og ordremønster. 

Men uanset metode er det svært at komme udenom et digitalt WMS, som kan automatisere mange af de manuelle opgaver, give medarbejderne overblik i realtid og minimere fejl. Kombineret med håndscannere og opdaterede plukkelister, reduceres den samlede cycle time markant. Derudover giver teknologien dig mulighed for at samle data, så du hele tiden kan evaluere og finjustere din lagerdrift.

 

Cycle Time og Rackbeat

Hos Rackbeat ved vi, at en hurtig og præcis plukproces er altafgørende for virksomheder med fysiske varer på hylden. Derfor tilbyder vores lagerstyringssystem, Rackbeat WMS, en lang række funktioner, der hjælper dig med at forkorte din cycle time og øge effektiviteten. 

Med Rackbeat kan du fx:

  • Generere og tilgå plukkeordrer digitalt
  • Se præcis, hvor varen befinder sig på lageret
  • Dele opgaver og ordrer mellem flere medarbejdere
  • Bruge Rackbeat-håndscanneren til at registrere og bekræfte pluk
  • Få realtidsdata, så ingen arbejder i blinde

Systemet integrerer naturligvis også med din ordrestyring og indkøbsstyring, så hele værdikæden spiller sammen. På den måde sikrer du, at varerne hurtigt bevæger sig fra modtagelse til afsendelse, uden unødige stop og manuelle fejl.

 

Vil du optimere din ordrebehandling og lagerstyring?

Overvejer du, hvordan du kan gøre dine pluk mere effektive, reducere din cycle time og få bedre flow i din ordrebehandling? Så tag en uforpligtende snak med en af vores produktspecialister. På mødet får du indsigt i, hvordan Rackbeat kan hjælpe dig med at strømline dine lagerprocesser og skabe overblik, uden at det kræver en stor IT-afdeling.

Book et onlinemøde

 

Relaterede opslag:

Lagerstyringssystem (WMS)

Batchplukning

Ordrestyring

Pluk og pak

Håndscanner til lageret

Plukkelister

Lageroptimering

Lagerværdi