EY Award Nomination
By Rackbeat oktober 11, 2021
Vi er nomineret til EY Entrepreneur of the Year i kategorien Start-up/Scaleup!
Ernst & Young, arrangørerne af Danmarks og verdens største og mest eftertragtede entreprenørskabs konkurrence, har valgt at nominere os til årets Start-up/Scaleup i Danmark. Vi er enormt taknemmelige for den prestigefyldte nominering, og kan slet ikke få armene ned her på kontoret!
Hos Rackbeat har vi bygget et WMS der hjælper med at demokratisere lagerstyring. Vores vision er, at demokratisere lagerstyring for SMV’er og dermed give alle virksomheder lige vilkår – uanset deres størrelse og budget. Den vision har hjulpet os med at få dem, der ifølge os er Danmarks, Nordens og verdens bedste kunder. Vi har skabt værdi for vores kunder lige siden vores SaaS platform gik live i 2018, og vi har absolut ikke i sinde at sætte farten ned, tværtimod: vi arbejder hele tiden på at optimere platformen, og lytte til den feedback vores kunder giver os – så et rungende tak til vores Rackbeat kunder.
Med Rackbeat får man en WMS platform, der kan tilpasses virksomhedens arbejdsgange. Et eksempel kunne være, at du benytter e-commerce platformen Shopify. Vi integrerer direkte, så når en kunde lægger en ordre på din webshop, så bliver den automatisk oprettet inde i Rackbeat, uden at du skal løfte en finger, eller eksportere/importere data. Vi har en lang række integrationer med software og vi leder altid efter nye partnere, hvor vi sammen kan gøre vores kunders liv lettere, mere effektivt, og bedre organiseret.
Vi ser frem til årets EY Awards, der løber af stablen 24. november og glæder os til at møde alle de andre nominerede!
Læs mere om EY Awards her