Effektiviser din lagerstyring med analyseværktøjer til engrosvirksomheder
By Rackbeat juli 26, 2024
Effektiv lagerstyring i din engros: Fra tomgang til turbo
Er du chauffør eller medpassager i en lagerdreven engrosvirksomhed, kender du måske det at køre lidt i blinde med din lagerstyring nogle gange:
Du sidder klar i startpositionen, tænder motoren og skal til at sende ordrer ud – men så opdager du, at der ikke er mere gas på hybridbilen. Tanken er tom. Du har nemlig ikke købt nok varer ind til at køre dine kundeordrer i mål til tiden.
Omvendt kan du også opleve at have en for høj kapitalbinding på dit varelager, fordi dine indkøb ikke koordineres ordentligt med dit salg og din ordrestyring.
I begge tilfælde er din lagerstyring kørt lidt ud på et sidespor:
Du risikerer nemlig at miste kunder på forsinkede leveringer, og du bløder penge på at have varer parkeret i garagen, der bare samler støv.
Men…
Hvad er så årsagen til denne tomgang?
Grunden til, at du ikke kan få dine varer ud over rampen skyldes, at I styrer jeres lager ud fra regneark eller systemer, der ikke er dedikerede til lagerstyring, såsom webshoppen eller økonomisystemet.
Helt konkret mangler du et værktøj, der rapporterer på, og giver dig kontrol over, produktets rute fra indkøb til salg og genbestilling, så du kan træffe de rigtige, databaserede beslutninger for din engros.
I dette blogindlæg giver vi dig 5 punkter, der illustrerer, hvordan dette lagerstyringsværktøj forvandler lagerstyringen i din engrosvirksomhed fra noget, der minder om en bilkø på motorvejen til en afslappende paradekørsel på strandvejen.
Men først:
Hvorfor er dataoversigt og effektiv lagerstyring så vigtige for din engros?
For en engrosvirksomhed er det afgørende at have en klar oversigt over sine lagerdata for at sikre en effektiv og profitabel drift. Med de rette data kan du nemlig:
Investere i de rigtige varer og optimere din proft:
Når du har dine opdaterede lagertal ved hånden, kan du danne dig et klart overblik over, hvilke varer, der sælger bedst og giver den bedste avance, så du kan fokusere på dem.
Undgå risici ved manglende data:
Uden præcise data risikerer du at købe varer, som ikke bliver solgt, hvilket binder kapital og reducerer likviditeten.
Opfylde kundernes behov:
En manglende evne til at opfylde kundernes behov kan føre til tabte salgsmuligheder og dårlig omtale for din engrosvirksomhed.
For at imødekomme disse punkter og sikre en mere datadreven lagerstyring, bør du overveje at implementere et dedikeret lagersystem. Det er nemlig designet til at håndtere alle aspekter af din lagerstyring og følge hele dit produkts rute fra indkøb til salg og genbestilling.
Sådan hjælper et dedikeret lagersystem din engros
Et dedikeret lagersystem er nøglen, der får din lagerstyring til at køre optimalt. Det giver dig nemlig en GPS til din varebeholdning, et fast greb om rettet til din indkøbsstyring og sørger for, at du altid har overblik over motoren i din forretning, nemlig produktet, med dets databaserede rapporter.
Vi har her samlet 5 funktioner, der vil hjælpe din engros med at køre en mere effektiv, tidsbesparende og vækstende drift i stilling:
1. Direkte opdateringer på lagerbeholdningen
Et dedikeret lagersystem vil give dig realtidsopdateringer på dine varebevægelser, så du altid ved, hvad der er på lager, hvilke varer, der er i ordrer, og hvor meget der skal genbestilles. Dette minimerer risikoen for udsolgte varer, da du kan reagere hurtigt på ændringer i efterspørgslen, så du får købt de rigtige varer til tiden.
2. Automatisk justering af lagerværdierne
Et effektivt lagersystem hjælper dig med at holde styr på, hvor mange penge, du har bundet op på varelageret. Realtidsopdateringerne på dine indkøb, varereguleringer og salg, giver dig nemlig også et klart billede af det pengemæssige forbrug på dine varer, hvilket gør det lettere for dig at reagere på eventuelle overinvesteringer.
3. Indkøbsstyring
Langt de fleste lagersystemer indeholder det, man i folkemunde kalder indkøbsstyring. Indkøbsstyringen gør dig blandt andet i stand til at bestille direkte hos leverandørerne og registrere varemodtagelser, når dine varer ankommer, så dit lager bliver opdateret med det samme. Dette sparer dig tid og reducerer risikoen for fejl, samtidig med at det sikrer, at du altid har de nødvendige varer på lager.
4. Rapporter og analyser
Et dedikeret lagersystem giver dig mulighed for at trække rapporter på alt, der har med dine varer at gøre. Eksempelvis vil du kunne tilgå rapporter på indkøb, salg og varebevægelserne således, at du får indblik i, hvor meget du har købt ind, solgt, og hvad du har betalt for varerne over tid. Dette giver dig mulighed for at justere dine salgspriser og sikre, at du fortsat tjener penge på dine varer.
5. Genbestillingspåmindelser
Du kan også bruge dine rapporter til at fastsætte en minimumslagerbeholdning for alle dine forskellige produkter. Når minimumsgrænsen for produktets lagerbeholdning så er nået, vil lagersystemet sende dig påmindelser om, at det er tid til at bestille nye varer hjem fra din leverandør. Dette sikrer en konstant varestrøm og tilfredse kunder.
Med disse funktioner vil et dedikeret lagersystem smide benzin, brint eller strøm på din lagerstyring, så du sikrer dig, at din engrosvirksomhed altid er på forkant med markedets krav.
Men hvordan finder du så det rigtige system til netop din forretning? Her kommer Rackbeat ind i billedet.
Rackbeats dedikerede lagerstyring til din engros
Rackbeat tilbyder en brugervenlig lagerstyringsløsning håndlavet til at opfylde behovene i engrosindustrien. Med Rackbeat får du ikke kun realtidsopdateringer og brugervenlig indkøbsstyring, men også solide analyseværktøjer, der hjælper dig med at forstå og optimere din lagerstyring.
Rackbeat hjælper dig med at forvandle din lagerdata til værdifuld indsigt, så du kan træffe bedre beslutninger, øge din effektivitet og maksimere din profit. Uanset om du har brug for at optimere din lageromsætning, forbedre kundeoplevelsen eller reducere dine omkostninger.
Du kan starte med at hoppe på en produkttur, så du lige får en fornemmelse for, hvordan systemet ser ud, eller du kan prøvekøre systemet helt gratis og uden bindinger i 14 dage.