Dropshipping: Fordele og Ulemper
By Rackbeat oktober 25, 2021
Bliv klogere på, hvad Dropshipping er, fordele og ulemper ved denne forretningsmodel og om Dropshipping stadig er relevant i 2024
Hvad er Dropshipping?
En traditionel e-handelsvirksomhed har typisk et varelager af den ene eller anden slags. Det kan være en reel lagerhal, med medarbejdere som plukker varer fra diverse hylder, et lagerhotel eller et lager tilknyttet ens fysiske butik, hvis man har dét. Er man en helt nystartet webshop, så er det måske bare et kælderrum med diverse varer på privat adresse. Når en salgs ordre bliver lagt i webshoppen, så skal virksomheden selv sørge for at varerne plukkes og sendes til slutkunden.
Dropshipping virksomheder er struktureret lidt anderledes: I stedet for at have et fysisk lager, som virksomheden selv drifter, så videresender en dropshipping virksomhed salgsordren direkte til leverandøren. Leverandøren sender derefter produktet direkte til slutkunden, og dropshipping virksomheden tager en profit.
På den måde undgår virksomheden, selv at skulle holde styr på lagerbeholdning, samt stå for de driftsomkostninger der hører til at have et varelager. Derudover slipper dropshipping virksomheder for selv at skulle sørge for at plukke, pakke og fragte de rigtige varer – herunder også de omkostninger der hører dertil.
Vi har kort kommet forklaret én af fordelende ved dropshipping, nemlig færre driftsomkostninger og færre arbejdsopgaver, men i det følgende afsnit vil vi gå i dybden med både fordele og ulemper ved dropshipping.
En kunde aflægger en ordre til din virksomhed, lad os sige den koster DKK 300 hos dig. Du køber så den bestilte vare af din leverandør for DKK 200. Producenten sender så varen direkte til kunden, og du beholder DKK 100.
Hvorfor Dropshipping?
Der er mange gode grunde til at starte en Dropshipping virksomhed. Èn god grund er, at det er nemt, hurtigt og billigt at stable på benene. Det kræver et par hundrede kroner til et web domæne, og den månedlige drift af services, men fordi at du aldrig selv har varer på et fysisk lager, så behøver du ikke at investere i leje af et lager eller fysiske varer. Du er heller ikke bundet af at skulle have fysisk(e) butik(ker), så hvis du vil drive virksomheden fra sofaen, så er det absolut en mulighed. Skulle virksomheden fejle, så har du heller ikke kapital bundet i lagerbeholdning, leje af lokaler, butik osv., så du kan hurtigt bevæge dig videre til dit næste projekt.
Dropshipping med Rackbeat
Selvom du ikke har et fysisk lager, er det stadig vigtigt at have overblikket over, hvilke ordrer er blevet behandlet fra din side af. Dvs. du skal have styr på din ordrestyring. Rackbeat opretter automatisk de ordrer der er lagt i din webshop, og med få klik kan du konvertere disse til dropshipping. Så sendes ordren til slutkundens adresse, men faktureringsadressen (fra leverandørens side) er din egen virksomheds.
Det gør kort fortalt, at du kommer tættere på din leverandør, og du får mindre at tænke på, når du driver din dropshipping virksomhed, så du kan bruge den tid på at vækste din forretning. Kan du sætte flueben – så kan du dropshippe med Rackbeat!
Hvis du har lyst til at prøve dette af, så opret en gratis bruger!
Fordele ved Dropshipping
1. Det Kræver mindre kapital at starte
Der er mange dele af en traditionel webhandel, som kræver en større kapital, fx drift af fysisk lager og lagerbeholdning. Det er ikke et problem med dropshipping, da du ikke skal tænke på disse omkostninger.
2. Det kræver mindre tid og energi at styre
Du skal ikke bruge tid på at styre et lager – der er jo ikke noget. Derfor skal du heller ikke plukke, pakke og afsende ordrer, det gør din leverandør. Når du laver regnskab, behøver du ikke gøre op, hvor meget værdi er bundet i lagerbeholdningen.
Det arbejde der omhandler varer, der bliver sendt retur er også drastisk lavere, end hvis du selv skulle registrere returneringer evt. reparere og sende nye varer. Du skal heller ikke tænke på, at bestille varer hjem, og sørge for, at du altid har nok til, at kunne levere den næste ordre. Du behøver derfor f.eks. ingen indkøbsansvarlig.
3. Lave faste omkostninger
Når du starter din Dropshipping virksomhed, så har du ikke særligt store omkostninger. Som vi har dækket, så har du måske nogle månedlige udgifter til et webhotel, og måske også Rackbeat. Men disse omkostninger er meget lave, i forhold til at køre en traditionel webhandel med tilhørende fysisk lager. Omkostningerne kan stige over tid, hvis du eksempelvis begynder at bruge penge på marketing, men vil stadig holde sig lavere end hvis du skulle drifte dit eget lager.
4. Bredt Udvalg
Du behøver ikke binde dig til én leverandør. Det gør at du kan vælge produkter fra mange forskellige producenter, og i mange forskellige kategorier. Det skal dog siges, at der er bred enighed derude om, at man bør holde sig til et overordnet produktkatalog, fx makeup og kosmetisk tilbehør.
5. Agilitet og Skalérbarhed
Hvis du finder ud af, at makeup og kosmetisk tilbehør ikke sælger særlig godt, kan du på kort tid omlægge din forretning til at sælge covers til telefoner. Det gør, at du nemt kan afprøve product-market fit for at undersøge hvor udbud og efterspørgsel er profitabelt.
Det er den samme fidus, der gør Dropshipping så skalérbart – din evne til at sælge er ikke bundet af lagerbeholdning. Hvis du får 10 gange så mange ordrer, efter du har lavet dit skift til at sælge telefon covers, så kræver det betydeligt mindre arbejde fra din side, at imødekomme denne efterspørgsel – , meget mindre end en traditionel webhandel. Dvs. du kan til enhver tid matche dit udbud til markedets mest profitable efterspørgsel, hurtigt, nemt og ug uden omlægning af arbejdsgange.
Ulemper ved Dropshipping
1. Lavere profit margin
Dine faste omkostninger er lave, men det er din profit også. For hver salgs ordre du får ind, går størstedelen af profitten til leverandøren. Selv hvis du sætter din margin højt, vil du stadig have dine normale udgifter, plus de variable omkostninger der følger med, når en vare bliver fejlleveret, eller varen er ødelagt under transport. Det skærer betydeligt ned på de marginer du kan forvente ved dropshipping.
2. Problemer med lagerbeholdning
Det er ikke altid din leverandør har de varer på lager, som dine kunder bestiller fra dig. Det kan være en tidskrævende proces, at skulle opdatere lagerbeholdning på din webshop, og selvom der er løsninger til live-updates derude, kan de være besværlige at sætte op. Derfor kan dine kunder oftere opleve restordrer end ved en traditionel webshop med eget lager.
3. Forsendelser og Fragt
Når du arbejder med flere forskellige leverandører, så er der typisk forskellige leveringspriser fra leverandør til leverandør. Det kan gøre det meget mere besværligt, at beregne leveringsgebyrer, hvis en kunde bestiller varer fra din webshop, der skal sendes fra forskellige leverandører.
Det kan være fordelagtigt, at inkludere leveringsgebyrer i din salgspris, men dette betyder også, at din profit margin vil blive mindre.
4. Du får skylden
Hvis noget går galt, er det din skyld. Hvis en leverandør mangler varer i forsendelsen, noget er gået i stykker i transport eller lignende, så er det dig, der får klagen. Du skal derefter enten tage kampen op med leverandøren, eller afskrive den profit.
5. Mangel på branding
Når du benytter dig af Dropshipping, så handler du færdigprodukter hos en tredje part. Det er vigtigt at huske, at man (for det meste) ikke kan klaske sit eget logo, på det man sælger. Det kan være ærgerligt, hvis man prøver at opbygge et brand.
6. Mindre kontrol over kundeoplevelsen
Fordi det er din leverandør der står for pluk, pak og fragt afgiver du en stor del af kundeoplevelsen til en tredje part. Dette punkt er i virkeligheden summen af 4. “Du får skylden” og 5. “Mangel på branding” Får din kunde en negativ oplevelse, så er det begrænset hvad du kan gøre. Du kan heller ikke tilføje branding til din pakning f.eks. med en personlig note. Mindre kontrol af kundeoplevelsen kan reducere kundeloyalitet, men det afhænger i høj grad også af din relation til leverandøren.
Dropshipping i 2024
Det ER nemt at starte en Dropshipping virksomhed i 2024. Faktisk er det er nemmere end nogensinde før, bl.a. pga. nye markedsføringskanaler som gør at du kan ramme din målgruppe på en helt anden måde. Kort sagt: Digitalisering, globalisering og automatisering af tunge administrative salgsprocesser har gjort at dropshipping ikke længere er forbeholdt etablerede virksomheder.
Der er ting du bør have i mente, når du starter, så du undgår de fejl, der spænder ben for at drive en succesrig dropshipping forretning.
- Lad vær med at overtænke de små ting, fx dit logo, virksomhedens navn, præcise vendinger i dine marketings e-mails, osv. Det er ting du kan tage op til revision, når du har fundet en profitabel niche, hvor der er kunder, og når du har fået styr på din forsyningskæde samt de aktører du skal etablerede samarbejdsaftaler med, fx fragt, leverandører osv.
- Hvad du bør tænke over, er hvor du tilføjer merværdi for dine kunder. Hvis du kan byde dine kunder på relevant information om det de køber, så konkurrerer du på et højere niveau end de generiske dropshipping virksomheder i din niche.
- Nu hvor vi taler om niche: du bør finde et specifikt nichemarked og et tilhørende specifikt produkt at sælge til dette publikum -i hvert fald hvis du vil undgå at konkurrere imod de største og markeds-ledende webshops.
- Tænk langsigtet! Rom blev ikke bygget på en dag, og det gør en succesfuld dropshipping forretning heller ikke. Hvor lang tid det tager, varierer fra virksomhed til virksomhed, men vær opmærksom på at det kan tage flere år at finde det rigtige product-market fit, de gode leverandør aftaler og det rigtige udvalg af produkter.
- God service er ofte overset i Dropshipping. Vær klar på, at mestre god kundeservice ikke altid er legende let, når man driver en Dropshipping virksomhed. Men hvis dine kunder føler, at du gør den ekstra indsats – f.eks. når noget går galt, og du sørger for at problemerne bliver løst – så har du loyalitet man (næsten) ikke kan betale for.
Interesseret i Dropshipping, lagerstyring og ordrehåndtering?
Så tilmeld dig vores meget informative, månedlige nyhedsbrev. Her vil du holdes opdateret på alt, der rør sig, inden for lagerstyring, dropshipping, ordrehåndtering, supply chain-management m.m.