Sådan opretter du forsendelser

Du kan foretage en fuld eller en delvis forsendelse af dine salgsordrer. Nedenfor guider vi dig igennem, hvordan du gør.

  1. Klik på fanen “Salg” øverst
  2. Klik på “Ordre” i menuen
  3. Find den salgsordre i overblikket, som du ønsker at oprette en forsendelse på
  4. Hold musen over de 3 små prikker i højre side og vælg “Opret forsendelse” 
  5. Pluk de varer, du ønsker at afsende - du kan vælge at foretage en fuld eller en delvis forsendelse:
    Delvis forsendelse
     Ønsker du at foretage en delvis forsendelse, klikke du blot "Pluk" ved de varer, du ønsker at afsende.  Du vil nu kunne se, at status i venstre hjørne ændrer sig til “ Delvis plukket”. 

    Forsendelse af alle varelinjer

    Ønsker du at afsende alle varer på samme tid, kan du foretage en massehandling ved at klikke “Pluk alle”. Du vil nu kunne se, at status i venstre hjørne ændrer sig til “Plukket”.

  6. Øverst i højre hjørne har du mulighed for at downloade en plukkeliste og/eller en følgeseddel
  7. Når du har plukket de varer, du ønsker at sende, klikker du "send" øverst til højre - herefter får du muligheden for at kunne vælge at sende følgeseddel til kunden på mail eller helt lade være og blot afslutte processen 
  8. Forsendelsen er nu oprettet og de plukkede varer er blevet trukket fra lageret. Du vil kunne se øverst til venstre, at ordrens status er ændret til "Afsendt"/"Delvis afsendt"

Hvis du ønsker at slette en forsendelse, kan du gøre dette ved at klikke "Slet" øverst til højre.