LIFO (Last In, First Out)

Hvordan fungerer LIFO i praksis?

I en praktisk lagersammenhæng betyder LIFO, at de senest modtagne varer bliver taget først. Det kan være relevant i særlige lagermiljøer, hvor varer stables, så den sidst placerede palle også er den lettest tilgængelige. Det kan for eksempel ske i dybe reolsystemer eller ved opbevaring af materialer, hvor fysisk adgang naturligt styrer rækkefølgen.

I modsætning til FIFO, hvor de ældste varer bruges først, lægger LIFO altså vægt på de nyeste enheder. Det gør metoden enkel i nogle fysiske arbejdsgange, men mindre egnet i brancher, hvor holdbarhed, batchdatoer eller risiko for forældelse spiller en stor rolle.

Når virksomheder arbejder med lagerstyring, er det derfor vigtigt at skelne mellem, hvad der er praktisk let i den daglige håndtering, og hvad der er hensigtsmæssigt for varekvalitet, sporbarhed og økonomisk overblik. LIFO kan være logisk i visse opstillinger, men det kræver kontrol, hvis ældre varer ikke må blive glemt i flowet.

Hvornår giver LIFO mening?

LIFO kan være relevant, når varer ikke er datofølsomme, og hvor den fysiske lageropbygning gør det mest naturligt at tage de sidst indlagte varer først. Det ses typisk i miljøer med ensartede produkter, råvarer eller byggematerialer, hvor omsætningen er stabil, og hvor varernes alder ikke nødvendigvis påvirker kvaliteten.

Metoden kan også opstå mere eller mindre automatisk i virksomheder, hvor lageret er indrettet på en måde, der favoriserer den nyeste vareplacering. Her bliver LIFO ikke altid valgt som strategi, men opstår som en konsekvens af layout og arbejdsgange.

Det ændrer dog ikke på, at LIFO kræver opmærksomhed. Hvis ældre varer bliver liggende for længe, kan det påvirke både pladsudnyttelse, overblik og den faktiske lagerværdi. Derfor bør virksomheder løbende vurdere, om LIFO understøtter driften, eller om en anden metode passer bedre til varetypen og omsætningsmønstret.

Fordele og ulemper ved LIFO

LIFO er ikke nødvendigvis en forkert metode, men den passer bedst i bestemte situationer. Fordelene ligger især i enkelhed og fysisk håndtering, mens ulemperne ofte handler om styring og risiko.

Fordele ved LIFO

LIFO kan være let at arbejde med i lagre, hvor de nyeste varer er mest tilgængelige. Det kan reducere unødvendig håndtering og gøre den daglige plukning mere enkel. I nogle arbejdsgange kan det også skabe et hurtigt og intuitivt flow, fordi medarbejderne tager den vare, der står forrest eller øverst.

I økonomiske analyser bruges LIFO også som et princip til at forstå, hvordan nyere indkøbspriser påvirker vareforbrug og omkostningsbillede. Det kan være relevant i perioder med prisudsving, hvor de senest indkøbte varer har en anden kostpris end de ældre.

Ulemper ved LIFO

Udfordringen ved LIFO er, at ældre varer lettere bliver liggende i længere tid. Det kan føre til skjult lager, lavere lageromsætningshastighed og større risiko for ukurans, især hvis varerne har begrænset levetid eller ændrer værdi over tid.

Derudover er LIFO sjældent den mest oplagte metode i virksomheder, der arbejder med datomærkning, sporbarhed eller høj krav til korrekt rotation. Her vil en mere kontrolleret metode ofte være bedre egnet, fordi den sikrer, at ældre varer ikke bliver overset.

LIFO i forhold til økonomi og planlægning

LIFO handler ikke kun om, hvilke varer der fysisk plukkes først. Det kan også bruges som et princip i lagerøkonomi, hvor de nyeste vareindkøb regnes som de første, der bliver forbrugt eller solgt. Det påvirker, hvordan man ser på omkostninger, dækningsbidrag og beholdningens sammensætning.

For virksomheder med mange varebevægelser er det derfor vigtigt, at lagerdata hænger sammen med både indkøbsstyring og ordrestyring. Hvis man ikke har styr på modtagelser, forbrug og beholdninger, bliver det svært at vurdere, om vareflowet faktisk følger den ønskede metode.

Et godt datagrundlag er også vigtigt, hvis lagerstyringen spiller sammen med et ERP eller et WMS. Her bliver det lettere at følge bevægelser, analysere rotation og opdage, hvis bestemte varer bliver liggende for længe i systemet.

Hvornår kan det være relevant at koble LIFO med lager og drift?

LIFO bliver relevant i driftssammenhæng, når virksomheden ønsker at forstå, hvordan fysisk vareflow påvirker lagerplads, omsætningsmønstre og økonomisk overblik. Selvom LIFO ikke altid er den foretrukne metode, kan princippet være nyttigt som analyseværktøj, fordi det tydeliggør, hvordan nye og gamle varer bevæger sig gennem lageret.

For virksomheder med mange bevægelser og begrænset plads kan det være afgørende at vide, om lagerlayoutet i praksis skaber en LIFO-adfærd. Det kan have betydning for planlægning, genopfyldning og den måde, man prioriterer vareplaceringer på.

I den sammenhæng kan Rackbeat være relevant som et værktøj til at skabe overblik over lagerbeholdning, varebevægelser og arbejdsgange. Det er især nyttigt, når man vil arbejde mere systematisk med data, beholdninger og lagerprocesser, uden at man dermed behøver at låse sig fast på én bestemt lagerlogik.

Vil du have flere indsigter om lagerflow, varebevægelser og datadrevet drift?

Hvis du vil blive klogere på begreber som LIFO, FIFO, lageroptimering og effektiv drift, kan du tilmelde dig Rackbeats månedlige nyhedsbrev. Her får du faglige indsigter, konkrete forklaringer og inspiration til, hvordan du kan arbejde mere struktureret med lager og processer i praksis. Tilmeld dig nyhedsbrevet via Rackbeats formular og få ny viden direkte i indbakken: