Produktionsordrer

Hvis du sammensætter produkter af flere dele, kræver det overblik at holde styr på både materialer, lagerbeholdning og timing. Med Produktionsordrer i Rackbeat kan du planlægge og registrere produktioner, så du altid ved, hvad der er i gang, hvad der mangler – og hvad der er klar til levering.

 

Uanset om du producerer på forhånd og lægger varer på lager, eller først producerer når en kundeordre kommer ind, hjælper Rackbeat dig med at samle hele processen ét sted.

Produktionsordrer
Cta Image

Hvad er en produktionsordre i Rackbeat?

En produktionsordre bruges, når et færdigt produkt skal produceres af flere komponenter – for eksempel en samlet vare, der består af flere dele.

Produktionsordrer i Rackbeat gør det muligt at:

1. samle produktion og lagerstyring i ét flow

2. have kontrol over, hvad der skal bruges til produktionen

3. sikre at færdigvaren bliver lagt på lager, når produktionen er registreret

4. få et tydeligt overblik over, hvad du har til rådighed undervejs

Bemærk: Produktionsordrer er tilgængelige på Premium-aftaler, hvor du kan arbejde med styklister i produktionen.

Kom i gang med styklister 

Før du kan oprette en produktionsordre, skal du have en stykliste, der definerer:

– hvilke komponenter der indgår i produktet

– hvor mange der bruges pr. enhed

– hvordan det færdige produkt bygges op

Når styklisten er på plads, kan du oprette en produktionsordre på få klik.

Opret og gennemfør produktion – trin for trin

I Rackbeat kan du oprette en produktionsordre direkte under Varer > Produktion. Når du opretter ordren, vælger du:

1. stykliste (produktet du vil producere)

2. antal

3. evt. kunde eller kundeordre (hvis produktionen er knyttet til levering)

Når du er klar, kan du:

Starte produktionen
Registrere produktionen, når den er færdig

Det giver et tydeligt flow fra planlægning til færdigt produkt.

Opret bestilling direkte fra en produktionsordre

Opret bestilling direkte fra en produktionsordre

Mangler du materialer til produktionen? Så kan du oprette en bestilling direkte fra produktionsordren, så du hurtigt får de manglende varer hjem.

Det gør det nemt at koble produktion og indkøb sammen, uden at du skal lave manuelle lister eller springe mellem systemer.

Bestillingen oprettes som en kladde og kan efterfølgende færdiggøres og sendes til leverandøren under Indkøb > Bestillinger.