Sådan styrer du lageret, når du har både webshop og fysisk butik

Denne artikel viser, hvordan du styrer lageret effektivt i en kombineret webshop og butik. Du får konkrete råd til at samle lageret ét sted, undgå manuelle arbejdsgange og skabe bedre overblik, så du sparer tid, reducerer fejl og giver dine kunder en bedre oplevelse både online og i butik.

By Rackbeat december 19, 2025

At drive en kombineret webshop og butik giver dig flere salgskanaler, men også flere ting at holde styr på. Især lageret kan hurtigt blive en udfordring, hvis systemerne ikke spiller sammen.

For mange mindre detailvirksomheder med et begrænset varesortiment handler lagerstyring ikke om komplekse processer. Det handler om overblik. Og om at undgå fejl, der koster tid og salg.

Her får du en enkel guide til, hvordan du styrer lageret effektivt, når du både sælger online og i fysisk butik.

 

Udfordringen ved en kombineret webshop og butik

Når du driver en kombineret webshop og butik, sælger du de samme varer flere steder på samme tid. Det stiller krav til lagerstyringen, også selvom du har et overskueligt varesortiment.

Hvis webshop og butik ikke deler de samme lagerdata, opstår der hurtigt klassiske problemer:

  • Varer bliver solgt online, selvom de allerede er solgt i butikken
  • Du lover hurtig levering, men opdager for sent, at varen er udsolgt
  • Du bruger unødig tid på manuelle rettelser og dobbeltarbejde

For mindre detailvirksomheder med et begrænset lager er det sjældent mængden af varer, der er udfordringen. Det er manglen på synkronisering mellem webshop og butik. Og jo mere manuelt arbejdet er, desto større er risikoen for fejl.

 

Ét lager, to salgskanaler

Det vigtigste princip i en kombineret webshop og butik er faktisk meget simpelt:

Du skal have ét fælles lager.

Et fælles lager betyder, at webshop og butik ikke arbejder hver for sig, men som én samlet forretning. Når en vare bliver solgt i butikken, opdateres lageret automatisk i webshoppen og omvendt.

Det betyder, at:

  • Webshoppen og butikken trækker fra samme lagerbeholdning
  • Lagerstatus opdateres automatisk ved hvert salg
  • Du altid kan se, hvor mange varer du reelt har på hylden

Med ét samlet lager slipper du for gætteri og usikkerhed. Du kan sælge med ro i maven, både online og i din fysiske butik.

 

Hold det simpelt, også i systemvalg

Mange mindre detailvirksomheder vælger systemer, der er langt mere avancerede, end deres hverdag kræver. Det skaber ofte mere kompleksitet end værdi.

Hvis du har:

  • Et begrænset antal varer
  • Få lagerlokationer
  • En enkel ordre- og salgsstruktur

… så har du ikke brug for et tungt og komplekst system. Du har brug for et lagerstyringssystem, der er let at bruge og hurtigt at komme i gang med.

Fokus bør være på:

  • Automatisk lageropdatering
  • Overblik i realtid
  • Nem integration til webshop og kassesystem

Ikke på funktioner, der kræver lange oplæringsforløb og sjældent bliver brugt i praksis.

 

Undgå manuelle arbejdsgange

Excel-ark, manuelle lageroptællinger og løse noter kan fungere i starten. Men når du driver en kombineret webshop og butik, bliver de hurtigt en kilde til fejl og spildtid.

Hver gang noget opdateres manuelt, øges risikoen for:

  • Forkerte lagertal
  • Manglende opdateringer
  • Mistet overblik i en travl hverdag

Automatisering behøver ikke være kompliceret for at gøre en stor forskel. Bare det, at:

  • Lageret opdateres automatisk ved salg
  • Du slipper for dobbeltindtastning
  • Systemet giver besked, når lageret er ved at være lavt

… kan spare dig mange timers arbejde hver måned og give dig langt større tryghed i dine tal.

 

Bedre kundeoplevelse: Både online og i butik

God lagerstyring handler ikke kun om interne processer. Det har også stor betydning for dine kunders oplevelse af din forretning.

Når dit lager er opdateret og samlet ét sted:

  • Kunden kan stole på, at varen faktisk er på lager
  • Leveringstider er realistiske
  • Butikspersonalet kan svare hurtigt og præcist

Det skaber en mere professionel og sammenhængende oplevelse, uanset om kunden handler online eller står i din butik.

 

 

Mere kontrol med WMS og håndscanner uden ekstra kompleksitet

Selvom du har et overskueligt lager, kan et simpelt WMS (Warehouse Management System) og en håndscanner gøre en stor forskel i hverdagen, især når du driver en kombineret webshop og butik.

Et WMS hjælper dig med at holde styr på, hvor dine varer befinder sig, og hvad status er i realtid. Når det kombineres med en håndscanner, bliver mange lageropgaver både hurtigere og mere præcise.

Fordelene er til at tage og føle på:

  • Du minimerer fejl ved pluk og pak
  • Lagerbeholdningen opdateres automatisk, når varer flyttes eller sælges
  • Optælling og lagerregulering bliver langt nemmere

Med en håndscanner slipper du for at notere på papir eller taste varer manuelt ind bagefter. Du scanner, og systemet klarer resten. Det sparer tid og reducerer fejl, også hvis flere medarbejdere arbejder på lageret.

For mindre detailvirksomheder handler WMS ikke om avanceret logistik. Det handler om at få mere struktur, bedre overblik og en mere ensartet arbejdsgang uden at gøre hverdagen mere komplicet end nødvendigt.

 

Få sparring på din kombinerede webshop og butik

Er du i tvivl om, hvordan du bedst styrer lageret, når du har både webshop og fysisk butik? Eller vil du bare høre, om din nuværende løsning kan gøres enklere?
Du kan altid tage et gratis og uforpligtende onlinemøde med en rådgiver, hvor I sammen ser på:

  • Din nuværende lagerstyring
  • Hvordan webshop og butik spiller sammen i dag
  • Muligheder for at få mere overblik med mindre arbejde

Mødet tager kort tid – og kan give dig klarhed på, om der er noget at hente i din hverdag:

 

Book et onlinemøde