Integration af lager og ERP-system: Øg din effektivitet
By Rackbeat april 11, 2025

Integration af lager og ERP-system: Øg din effektivitet
Når din lagerstyring ikke hænger sammen med resten af forretningen, kan selv de mest enkle processer ende i rod. En solgt vare bliver ikke opdateret i lagersystemet. En indkøbsordre bliver ikke synlig i regnskabet. Og pludselig står man med tomme hylder, forsinkede leveringer eller dobbeltarbejde i administrationen.
Derfor vælger flere og flere virksomheder at integrere deres lagerstyringssystem med deres ERP- eller økonomisystem. Det skaber sammenhæng på tværs af afdelinger – og giver et mere effektivt flow fra ordre til levering og fakturering.
I denne artikel gennemgår vi, hvad integration mellem lager og ERP egentlig betyder, hvilke konkrete fordele det giver, og hvad du skal være opmærksom på, før du går i gang.
Hvad betyder det at integrere lager og ERP?
At integrere et lagerstyringssystem med et ERP-system – også kaldet et WMS – betyder, at der skabes en automatisk dataudveksling mellem de to. Det vil sige, at de oplysninger, du registrerer i ét system, automatisk bliver opdateret i det andet – uden du behøver at indtaste det manuelt flere steder.
Eksempler på data, der typisk synkroniseres, er:
- Lagertal og varebevægelser
- Indkøbs- og salgsordrer
- Kunde- og leverandøroplysninger
- Fakturaer og kreditnotaer
- Vareforbrug og kostpriser
På den måde får du ét samlet datagrundlag for hele virksomheden, hvilket sparer dig for en masse tid og fejl.
Fordelene ved integration mellem lager og ERP
1. Tidsbesparelse i administrationen
Manuel overførsel af data mellem systemer tager tid – og er ofte kilden til fejl. Med en integration kan du automatisere mange af de daglige opgaver: Data fra ordrestyring og indkøbsstyring, der registreres i dit WMS, bliver automatisk tilgængelige i dit ERP eller økonomisystem. Når varer bliver modtaget på lageret, opdateres omkostningerne ligeledes automatisk i økonomisystemet. Det minimerer dobbeltarbejde og frigør tid til mere værdiskabende opgaver.
2. Præcise og opdaterede data
Et af de største problemer i virksomheder med adskilte systemer er usikkerhed omkring lagertal og økonomiske nøgletal. Ved at samle data ét sted – og sikre, at de hele tiden er opdaterede – kan du stole på tallene, når du skal træffe beslutninger. Det gælder både ved lagerstyring, indkøbsstyring og salgsrapporter.
3. Forbedret samarbejde på tværs af afdelinger
Når lager og økonomi hænger sammen, bliver det nemmere for både salg, indkøb og bogholderi at arbejde ud fra det samme datagrundlag. Lageret kan se, hvilke ordrer der er betalt. Salgsteamet kan se, hvad der er på hylderne. Og regnskabet får automatisk de bilag, de har brug for.
Det giver mere gennemsigtighed og færre misforståelser.
4. Hurtigere og mere pålidelige leverancer
Med opdaterede lagertal og automatiske ordreflows i dit WMS kan du levere hurtigere – og med større præcision. Det forbedrer kundetilfredsheden og styrker relationen til både kunder og leverandører. Du undgår at sælge varer, du ikke har på lager, og du kan nemt sætte gang i genbestilling, når minimumslageret er nået.
5. Bedre økonomisk overblik
Når data om lagerbeholdning, kostpriser og vareforbrug automatisk opdateres i ERP-systemet, får du et mere nøjagtigt billede af din virksomheds økonomi. Det gør det lettere at beregne dækningsbidrag, identificere lavtomsættelige varer og planlægge indkøb ud fra faktiske behov.
Hvad skal du være opmærksom på?
Inden du går i gang med at integrere dit lagerstyringssystem med dit ERP-system, er der nogle vigtige spørgsmål, du bør stille:
- Hvilke data skal udveksles mellem systemerne?
- Er der behov for en standardintegration, eller skal der udvikles noget skræddersyet?
- Hvordan påvirker integrationen jeres eksisterende arbejdsgange?
- Er dine medarbejdere klædt på til at arbejde i de nye, sammenhængende systemer?
En god integration handler ikke kun om teknik – den handler også om proces og mennesker. Sørg for at få både it- og forretningssiden med i planlægningen.
Vil du vide mere om integrationen i praksis?
Hvis du overvejer at integrere dit lager med et ERP-system – eller bare gerne vil forstå, hvordan det fungerer i praksis – så tag endelig fat i os.
Vi tilbyder et uformelt onlinemøde med en af vores specialister, hvor vi gennemgår:
- Hvilke ERP- og økonomisystemer Rackbeat integrerer med
- Hvordan integrationen fungerer i hverdagen
- Hvad der skal til for at komme godt i gang
Du får konkrete svar og sparring baseret på din virksomheds behov – helt uforpligtende.