Webshop integration med Rackbeat: Forbindelsen, der styrker din detail

I dette blogindlæg dykker vi ned i fordelene ved Rackbeats webshop integrationer. Uanset om du bruger Shopify, WooCommerce, SmartWeb/DanDomain, Ideal Shop eller Magento, kan Rackbeat hjælpe dig med at synkronisere lagerbeholdninger og salgsordrer i realtid. Læs med og opdag, hvordan effektiv lagerstyring kan forbedre din details effektivitet og kundeservice.

By Rackbeat juli 19, 2024

Webshop Integration til lageret: Din billet til glade kunder og effektiv detailstyring 

Det er lige før, at den moderne forbruger forventer at sidde med varen i skødet, inden du kan nå at traske ud på dit lager for at se, om der ligger flere på hylden og ordrebekræftelsen fra din webshop er tikket igennem.

Sagt på en anden måde: Du skal have kridtet skoene og have et syleskarpt overblik over dine produkter.

Derfor er det så afgørende, at din detailforretning har en effektiv lagerstyring, der arbejder tæt sammen med din webshop. Med Rackbeats webshop integration får du netop denne forbindelse. 

For ved at synkronisere din lagerbeholdning og webshop i realtid, bliver det langt nemmere at bestille de rigtige varer hjem, i de rette mængder med rettidig omhu.

Og på den måde imødekommer du dine kunders forventninger og sætter scenen for de varer, der reelt skaber værdi for din detailhandel.

Men hvilke konkrete fordele får du, når du laver en webshop integration med Rackbeat? Og hvilke udbydere arbejder Rackbeat sammen med på markedet? 

Det finder du svarene på i denne artikel.

 

Fordelene ved Rackbeats webshop-integrationer

Rackbeat tilbyder en omfattende lagerstyringsløsning, der inkluderer essentielle lagerfunktioner som realtidsopdateringer på varebeholdningen, vareregulering og vareoptælling. Men ikke nok med det. Du får også en masse ekstra krydderier, der giver din detaildrift opskriften på glade kunder og mere vækst til din virksomhed:

 

1. Indkøbsstyring med genbestillingspåmindelser

Med Rackbeat får du det, man kalder “indkøbsstyring.” Indkøbsstyringen gør dig i stand til at foretage dine indkøb direkte hos dine leverandører uden at skulle skifte mellem forskellige systemer eller gribe knoglen og finde forhandleren i din telefonbog.

Når varerne så ankommer til dit lager, kan du registrere modtagelsen øjeblikkeligt og din varebeholdning bliver opdateret med det samme. Systemet sender også genbestillingspåmindelser, når din angivne minimumsbeholdningen er nået, så du sikrer dig, at din webshop altid har varer klar til dine kunder.

 

2. Samling på salgskanalerne

Rackbeats ordrestyring samler alle dine salgsordrer i en integreret ordreoversigt, hvilket giver dig et klart overblik over din virksomheds samlede salgsaktiviteter. Uanset om ordrerne kommer fra din webshop, kassesystemet eller manuelt oprettede ordrer, sørger Rackbeat for en realtidssynkronisering af din ordredata.

Dette betyder, at du undgår forvirring omkring ordrer og sikrer, at dine kunder modtager deres varer til tiden.

 

3. Sporing af dine varer med batch- og serienummerstyring

Rackbeat tilbyder batch– eller serienummerstyring, hvilket giver dig fuld kontrol over dine produkter. Dette er særligt vigtigt for din detail, hvis du sælger varer med særlige krav som fødevarer, medicin eller elektronik. Denne funktion gør det nemlig muligt at spore produkter gennem hele forsyningskæden: fra indkøb til de ligger hos kunden. 

Det betyder, at du kan holde styr på præcis, hvor hver enkelt batch eller serienummer befinder sig, hvilket er essentielt i tilfælde af tilbagekaldelser eller garantikrav.

 

4. Datadrevet Drift med omfattende rapportering

Med Rackbeats rapporteringsfunktioner kan du få dyb indsigt i dine lagerbeholdninger, genbestillingsrapporter samt salgs- og indkøbsstatistikker. 

Dette gør din virksomhed mere datadrevet og giver dig mulighed for at træffe informerede beslutninger baseret på både aktuel og historisk data.

Du får nemlig direkte indsigt i, hvilke varer, der performer på den store klinge og hvilke, der halter bagefter. På den baggrund kan du optimere dine indkøb, forbedre dine salgsstrategier og sikre en mere effektiv drift.

Det var så et kort udsnit af de særlige funktioner, som du får, når du integrerer din webshop med Rackbeats dedikerede lagersystem. 

Nu dykker vi så et spadestik dybere og giver dig et lille overblik over, hvordan Rackbeat spiller sammen med forskellige webshopplatforme.

 

 Integrationer med populære webshop-platforme

Rackbeat tilbyder en bred vifte af integrationer med de mest populære webshopplatforme. Her er en liste over vores webshop-partnere:

Når du så forbinder Rackbeat med en af disse webshop-udbydere, sker følgende:

Live-overførsel af salgsordrer

Når dine salgsordrer bliver oprettet i webshoppen, overføres de løbende til Rackbeat i realtid. Dette eliminerer behovet for manuel indtastning af salgsdata i systemet. Lagerantallet kan også, hvis ønsket, blive opdateret i realtid fra Rackbeat til webshoppen, hvilket sikrer, at der ikke oversælges varer på din webshop.

 

Automatisk lageropdatering

 Når en ordre overføres til Rackbeat, reduceres lagerbeholdningen automatisk og webshoppen opdateres omgående med den nye beholdning. Dette sikrer, at din lagerbeholdning altid er nøjagtig og opdateret på tværs af alle systemer.

 

Produktopdatering

Du har mulighed for at oprette og redigere varer på tværs af systemerne. Du kan vælge, om produkter skal oprettes og vedligeholdes i Rackbeat og derefter synkroniseres til webshoppen, eller om det skal ske den anden vej rundt. Du kan også fravælge denne synkronisering, hvis det ikke passer til dine behov.

 

Understøttelse af flere shops

Integrationen understøtter “multi shops” – det vil sige, at én Rackbeat-aftale kan integreres med flere forskellige webshops. Dette giver fuld synkronisering af lagerbeholdninger på tværs af alle dine shops, hvilket gør det nemt at administrere flere salgskanaler fra ét centralt system.

Disse integrationer sikrer, at alle dele af din forretning arbejder sammen i perfekt harmoni, hvilket giver dig mulighed for at fokusere på vækst og kundetilfredshed – i stedet for, om lagertallene nu også stemmer.

 

Kom i gang med Rackbeat

Ved at skifte til Rackbeat får du ikke kun et avanceret lagerstyringssystem, men også en række webshop-integrationer, der kan tilpasses din virksomheds behov. Hvis du ønsker at få en dybere indsigt i, hvordan Rackbeat kan hjælpe din webshop, anbefaler vi, at du booker en uforpligtende præsentation af lagersystemet. Her vil en specialist gennemgå dine specifikke behov og vise, hvordan Rackbeat kan optimere din lagerstyring.

Besøg gerne vores integrationsside inden da, så du kan lære mere om de mange muligheder, der er tilgængelige, og hvordan de kan gavne din webshop.

Book en præsentation