POS og lagerstyring – etabler en forretningskritisk synergi
Amero april 25, 2024
Lagerstyring i din POS
For langt de fleste forretninger kan en dataintegration mellem den fysiske Point of Sale og et lagerstyringsværktøj som Rackbeat bidrage til at strømline og optimere processer på tværs af forretningen – og i sidste ende være en vigtig ingrediens i opskriften til succes.
Det skyldes, at en integration mellem dit kassesystem og et lagerstyringssystem vil tillade dine systemer at snakke sammen i en sådan grad, at dine varer automatisk opdateres i begge systemer, uanset hvor du foretager ændringer. Sælger du en vare på dit kassesystem, nedskrives dit varelager automatisk i lagerstyringsværktøjet.
Når du lader dit kassesystem og dit lagerstyringsværktøj snakke sammen, opnår du et mere præcist overblik over dit lager, og du kan derudover til enhver tid tilgå opdaterede oplysninger om dit varelager. Det kan i sidste ende være med til at minimere over- og underbeholdning, hvilket vil reducere antallet af mistede salg pga. varemangel.
I de fleste moderne kasseløsninger findes et forsimplet lagerstyring på et basisniveau. Lad os derfor dykke lidt dybere ned i, hvornår – og hvorfor – du kan optimere dit kassesystem med et lagerstyringsværktøj som Rackbeats.
Parter der gør dét, de er gode til
De fleste kassesystemer med et basis lagerstyringsmodul vil typisk tilbyde funktioner, som kan oprette produkter, lægge x antal varer på lager, lave løbende lagertilgange og automatisk nedskrivning – groft sagt lagerstyringsfunktioner til husbehov.
Men ønsker man mere dybdegående lagerstyring med flere funktioner, vil det til enhver tid give mening at integrere sin Point of Sale-løsning til et lagerstyringsværktøj, hvor du eksempelvis kan anvende indkøbsstyring, ordrestyring og produktionsstyring.
Den stærkeste fordel ved at lade to systemer som Rackbeats lagerstyringsværktøj og Ameros FlexPOS Kassesystem tale sammen er, at du som kunde får to leverandører, som er dedikerede til dét, de kan – og derfor ikke to halvhjertede løsninger. På denne måde garanteres man systemer, hvor de forskellige parter opererer i dét, de er bedst til, så du kan fokusere på det, du er bedst til. Kort sagt fokuserer Rackbeat på lagerstyring, som de er gode til – og Amero på kassesløsninger, som de er gode til.
Rapporter sikrer indblik i forretningen
Med et samspil mellem dit kassesystem og et lagerstyringsværktøj er du sikret dyb indsigt i din forretning på baggrund af indsigtsfulde rapporter – både i dit kassesystem og i dit lagerstyringssystem.
I Ameros online administrationsprogram, BackOffice, kan du tilgå dybdegående rapporterings- og analyseværktøjer, som kan optimere din forretning og dit salg. Her kan du, ud af et væld af forskellige rapporter, få indsigt i de tre mest populære rapporter i kassesystemet; bruttoavance pr. salg, lagerværdi pr. dato og salg pr. visningsgruppe.
Med Rackbeats rapporter vil du derudover kunne trække rapporter på indkøbshistorik, salgsrapporter samt bestillingsoversigter.
Samspillet mellem rapporterne giver dig altså et meget bedre grundlag for at træffe datadrevne beslutninger og optimere hele din forretningsstrategi.
Moderne POS: Grundlaget for en effektiv forretning
En moderne kasseløsning tilbyder en række fordele, der kan hjælpe med at optimere din forretningsdrift og forbedre kundeoplevelsen på tværs af alle dine salgskanaler. Med funktioner som hurtige transaktioner, intuitiv brugergrænseflade og integrerede betalingsmuligheder kan en moderne POS hjælpe med at reducere ventetid og forbedre dit kundeserviceniveau betydeligt.
En anden væsentlig fordel ved moderne kasseløsninger er deres evne til at integrere med andre forretningsapplikationer og -systemer. Fra lagerstyring til regnskab og e-handel kan en moderne løsning fungere som rygraden i din forretning, der samler alle dine operationer på ét sted og giver dig en mere effektiv og sammenhængende drift.
Kort sagt er en investering i en moderne Point of Sale-løsning altså ikke kun en investering i din forretning i dag, men også en investering i din forretnings fremtidige vækst og succes.
Skræddersy din POS til dine behov
Hos Amero har du mulighed for at få integrationer til andet end blot dit lagerstyringssystem. Med muligheden for at integrere din POS til dit økonomisystem, webshop og en lang række andre systemer kan du mixe og matche, så dine forskellige systemer snakker sammen, så din POS passer helt perfekt til dine specifikke behov.
Fælles for integrationerne til andre systemer er, at de i høj grad kan effektivisere arbejdsgange i din forretning, så du kan spare penge, tid og manuelle tastefejl – og i sidste ende få tid til dét, din forretning drejer sig om: dine kunder.
Du har også mulighed for at integrere til dataplatforme, som sikrer et fyldestgørende overblik over din forretning, økonomi, dine medarbejdere m.m., eller til branchespecifikke programmer, som fx booking eller grossist-systemer.