WMS til webshops: 5 grunde til, at din webshop har brug for Rackbeat

WMS til webshops:

Et WMS (Warehouse Management System) til webshops er en specialiseret softwareløsning designet til at optimere lager- og distributionsoperationerne for online detailhandlere. Systemet hjælper med at automatisere og strukturere processer som lagerhold, plukning, pakning og forsendelse, hvilket sikrer hurtig og præcis ordrehåndtering og forbedrer kundetilfredsheden.

By Rackbeat februar 23, 2024

WMS til webshops

Når du driver en webshop, er din accelerator trykket i bund for at sikre, at så mange varer som muligt køres igennem garagen. Hertil har du nok fokus på at holde kørebanen glat for kundeoplevelsen, så dine besøgende ikke kun er forbipasserende, men også vender tilbage til din webshop.

Her må vi bare lige trække i håndbremsen…

For når der er ild i salgsraketten, er det alfa omega, at din lagerstyring er tæt forbundet med webshoppen.

(Er der ikke styr på bagsmækken, kører du af sporet i fronten).

Du skal nemlig have 100% vished om, hvad du har liggende på lageret – på et hvilken som helst tidspunkt, for at kunne understøtte dit salg. Ellers vil du ikke imødekomme efterspørgslen, og du vil højst sandsynligt tabe penge på indkøb baseret på en fejlagtig lagerbeholdning.

Hvis du vil undgå det, og derimod styrke lagerstyringen og din webshopdrift, skal du synkronisere dit lager med din onlinehandel vha. et WMS til din webshop.

Her får du 5 grunde til, at Rackbeat WMS vil forbedre din forretning, når du driver webshop:

 

1. Rackbeats WMS kan arbejde sammen med dine andre systemer

Du har højst sandsynligt andre systemer end din webshop, som hjælper dig med at gøre din forretning mere automatisk, digital og strømlinet. Måske har du et økonomisystem, lagersystem, fragtsystem, POS, CRM – eller en kombination.

Men hvis disse systemer ikke er fuldt integrerede, bruger du en masse tid på dobbeltarbejde, såsom:

  1. Oprettelsen af varer og varegrupper
  2. Fakturering
  3. Ordrebehandlingen
  4. Nedskrivning af varer
  5. Returordrer.

Her kan Rackbeats WMS til webshops hjælpe dig, da lagersystemet er udstyret med et åbent API. Det betyder, at du får synkroniseret varegrupperne, lagerdataen, fakturaerne, ordrerne og indkøbene i realtid med dine andre systemer. 

Og dermed er det slut med dobbeltarbejde.

 

Se hvilke webshops Rackbeat samarbejder med.

 

2. Rackbeats WMS opdaterer din lagerbeholdning i realtid 

En af de største udfordringer ved at drive en webshop er at holde lagerstatussen opdateret, så både du og kunden kan være sikre på, at varetallet i webshoppen afspejler antallet på lageret.

Her skal det huskes, at det ikke kun er ved et salg, at du må til tasterne.

For hver gang, du nedskriver en varer, der f.eks. er gået i stykker, bestiller nye produkter hjem eller modtager returvarer, skal du huske at opdatere dit lager. Og det er en opgave, der både er tidskrævende og svær at huske. Særligt når det går ekstra stærkt. 

Men med Rackbeats WMS til webshops behøver du slet ikke bruge kræfter på hverken at rette lagerarkene eller huske på det. Du får nemlig opdateret din varebeholdning og synkroniseret dine varetal med webshoppen så snart, at der sker et indkøb, salg, en returnering eller nedskrivning. 

Du behøver heller ikke at gruble over, hvornår du skal bestille nye varer, når beholdningen er lav. For Rackbeat WMS til webshops kan give dig genbestillingspåmindelser, så du sikrer dig, at du kan imødekomme efterspørgslen på alle dine produkter.

 

3. I Rackbeats WMS kan du nemt håndtere varer og priser

Dine produkter er omdrejningspunktet for hele din forretning. Og de står aldrig stille. Nogle udgår, andre tilføjes. 

Samtidig skal priserne af og til justeres – enten hvis du skal have afsat en bestemt vare, eller du kører nogle sæsonbetonede tilbud.

At holde alle varenumre og varegrupper opdaterede kan mildt sagt være anstrengende og tidskrævende. For slet ikke at tale om, hvis du både skal ændre dem i dine lagerark, dit økonomisystem og din webshop. 

Også her kan Rackbeat gøre dit arbejde med produkthåndteringen meget nemmere:

Du kan nemlig oprette alle de produkter, du har fantasi til, og inkludere lige den information, du har brug for, med Rackbeats brugertilpassede oversigter. Det kunne f.eks. være produktets primære leverandør, valutaen den handles i, kostpriser, lagerbeholdning m.m. 

 

Og du kan også importere nye leverandører, produkter, opdaterede priser og kundelister direkte ind i systemet fra dine Excel-filer, så du ikke behøver at indtaste det hele – hverken i lagersystemet eller webshoppen. 

4. Rackbeats WMS sørger for, at din webshop kan vokse

Det går op og ned i showbizz. Din webshop kan derfor opleve hurtig vækst, sæsonbetingede udsving og ændringer i kundepræferencer. 

Heldigvis kan vores WMS til webshops skalere op eller ned efter dine behov og understøtte virksomhedens vækst, uden at du må gå på kompromis med funktionalitet eller dine arbejdsgange. 

Der er nemlig ikke nogen data-begrænsninger på, hvor mange produkter, leverandører, salgsordrer, Rackbeat kan rumme. Hvis din produkt-volumen skal vokse, kan du også oprette flere lagerlokationer i systemet, så der er styr på sagerne bagi, når du skal til at sælge flere varer i din webshop.

Desuden er Rackbeat WMS til webshops cloudbaseret. Det betyder, at du ikke er bundet til en enkelt computer eller bærbar, når du skal logge ind i systemet. Dermed kan flere medarbejdere tilgå jeres forretning fra mobilen, iPad’en, desktoppen og bærbaren. 

Systemet kan også tilpasses den enkelte medarbejder  – så man f.eks. ikke skal sidde i salgsfanen, hvis ens arbejdsområde er indkøb eller lagerdriften.

Du kan læse mere om Rackbeats abonnementer og tillægsmoduler for at se, hvordan vi kan hjælpe din webshop med at vokse.

 

 

5. Rackbeats WMS effektiviserer din ordrehåndtering

Måske vil du bare køre videre med ordrebehandlingen inde fra din webshop, som du plejer. Men du kan også vælge at klare håndteringen af dine salgsordrer fra Rackbeat. Se her, hvor hurtigt det kan klares:

  1. Så snart der placeres en ordre i webshoppen, vil den blive synkroniseret med Rackbeat og dermed fremgå i din ordreoversigt. Herfra kan du tilgå en plukkeliste. 
  2. Medarbejderen, der er ansvarlig for at pakke salgsordren, kan nu nemt finde varerne til ordren med plukkelisten på skærmen eller udprintet i hånden. Her står nemlig samtlige varer og deres placeringer på lageret.
  3. Når alle varerne er plukket, kan du sende ordren og smide en følgeseddel med, både via e-mail og i print. Hermed trækkes de afsendte varer fra din lagerbeholdning, så vareantallet for produkterne stemmer i lagersystemet og webshoppen.
  4. Herefter kan du fakturere ordren i Rackbeat og sende fakturaen afsted til dit økonomisystem, så den kan bogføres.

Rackbeat WMS til webshops strømliner dermed hele ordreprocessen. Både ved at give dig de funktioner, der skal til for at følge ordren til dørs, og ved at forbinde dit lager med webshoppen og økonomisystemet.

 

“Det fede med Rackbeat er: Vi har en webshop, vi har Rackbeat og så har vi et økonomisystem. Rackbeat sidder så i midten, og er en god mediator. Vi arbejder nemlig i Rackbeat, som har integrationer til de andre systemer. Det gør vores arbejde meget intuitivt og nemt.” Qais fra DelsouX.

 

Se hvordan Rackbeat WMS kan styrke din webshop

Hvis du gerne vil dykke dybere ned i, hvordan Rackbeat WMS til webshops kan hjælpe lige præcis din forretning, kan du med fordel booke en præsentation af systemet med en produktspecialist. 

Du kan starte med at klikke dig igennem Rackbeat i vores produkttur, så du kan få en bedre fornemmelse for, hvordan systemet kan supplere din webshop.

Men du kan altså også selv prøve kræfter med systemet. Vi har nemlig en gratis prøveperiode på 14 dage uden bindinger, hvor du kan teste alle systemets funktioner. Vi anbefaler, at du klikker “Opret med demo data,” så du får fiktive produkter, leverandører og kunder med i din prøveperiode. På den måde skal du ikke bruge tid på at oprette dine egne. 

PRØV GRATIS